Annonce
Indland

Dronningen sejler med kongeskib til genforeningsfest

I år sejler kongeskibet "Dannebrog" på sommertogt. Her ses en besætning påmønstre skibet i april 2019. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sidste år blev kongeskibets sommertogt aflyst, men i år gennemføres det med start 4. maj.

Kongeskibet "Dannebrog" kunne ikke gennemføre sidste års togt på grund af coronavirus.

I år er historien dog en anden. 4. maj går dronning Margrethe om bord og indleder årets sejlsæson.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Årets togt går blandt andet til Færøerne, Grønland, Thisted, Esbjerg og Fanø.

13. juni deltager dronning Margrethe i markeringen af 100-året for genforeningen af Danmark og Sønderjylland, hvor også kronprins Frederik og prins Christian vil deltage.

Jubilæet var egentlig sidste år. Men som med så meget andet udskød corona dele af fejringen.

Ifølge Thomas Andresen, præsidieformand for sekretariatet for Genforeningen 2020, havde mange sønderjyder set frem til dronningens besøg.

- Det glæder mig utrolig meget, at dronningen som noget af det første efter genåbningen besøger os i Sønderjylland, siger han i en pressemeddelelse.

Ved besøget følger dronning Margrethe i fodsporene på sin farfar, kong Christian X. Han foretog rejsen i juli 1920 efter genforeningen.

- Vi har i den grad en fest til gode, og jeg er taknemmelig for, at både store fyrtårne og lokale arrangementer har holdt ved og fundet ny plads i kalenderen, så vi kan fejre genforeningen både i Sønderjylland, København og andre steder i landet, lyder det.

En måned senere stævner kongeskibet mod nord, hvor dronningen vil aflægge besøg i Grønland og på Færøerne.

Sidst på sommeren går turen til Thisted, Esbjerg og Fanø, hvor dronning Margrethe besøger en række virksomheder og kulturinstitutioner.

30. august besøger dronningen Thisted, dagen efter går turen til Esbjerg, og 1. september vil hun efter planen besøge Fanø.

Sommertogtet med kongeskibet er en tradition med over 100 år på bagen. Skibet har været forbi hovedparten af havnene i Danmark og besøgt havne i Middelhavet, Caribien og på USA's østkyst.

Kongeskibet er officiel og privat residens for dronningen og den kongelige familie. Det fungerer også som uddannelsessted for 38 værnepligtige.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Torsdagens coronatal: Danmark har over 700 nye smittede for anden dag i træk

Sydjylland

Følg med her: Tæt ferietrafik på motorvejene

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Podere lurede kvindes oplysninger ved coronatest og tilføjede hende som ven på Facebook

Sydjylland For abonnenter

Køreskole-elever har ventet i måneder på at komme til prøve, og kørelærere har holdt krisemøde: - Vi har undervurderet situationen, erkender Færdselsstyrelsen

Sydjylland

Slut med samfundskritisk sygdom og restriktioner - vi gør status: Sådan ramte covid-19 Syddanmark

Varde

Nabomor efter dødsulykke: Folk kører for stærkt her

Kolding

Forpagterpar stopper efter seks år: Hvem vil overtage restaurant ved stranden?

Tønder For abonnenter

En kendt far og onkel: Nu er Andreas selv på vej frem på håndboldbanen

Danmark For abonnenter

Engfugle er udfordrede og rovfugle i bedring

Sydjylland

Følg med her: Tæt ferietrafik på motorvejene

Haderslev

Tre-årige Ayia er hårdt ramt af kræft - nu har forældrene startet en indsamling til de seje sygeplejersker på OUH

Erhverv

Det bliver ikke sagt med blomster: Derfor flygter blomsterhandlerne fra Interflora

Esbjerg

Efter voldsomt overfald på gruppe: Mistænkte blev fundet med næsen i kokain

VEJLE For abonnenter

Trængslen på Vejlefjordbroen runder vildt tal oven på coronaen: Vejdirektoratet kan ikke skrue på flere håndtag - løsningen kan få vejlensere til at se dobbelt

Vejen

Diskussionen om børnecenter løb løbsk: Winnie endte med at melde sig ud af skolebestyrelse i ren frustration

Annonce