Annonce
Sønderborg

Dronningen skal se Olafur Eliassons kunstværk på havnen

Dronningen skal se kunstværket 'Tidscirkler', som samme dag overdrages til Sønderborg Kommune. Arkivfoto: Timo Battefeld
Fredag den 26. juli besøger dronning Margrethe Byens havn, hvor hun præsenteres for det nye kunstværk 'Tidscirkler'. Kunstner Olafur Eliasson har sagt ja til at fortælle om værket, som samme dag overdrages til Sønderborg Kommune.
Sønderborg: Dronning Margrethe får fredag den 26. juli en rundvisning i omgivelserne i Byens Havn samt en rundvisning i nogle af de nye bygninger. Det sker i anledning af, at Byens Havn netop er blevet indviet ved en folkefest med flere tusinde besøgende. Besøget indledes klokken 10.00 på Ankerpladsen. Inden det slutter på Hotel Alsik, går turen omkring Multikulturhuset med biblioteker og kunstskole samt til Bitten og Mads Clausens Plads med Olafur Eliassons nye kunstværk, som ved denne lejlighed officielt overdrages til Sønderborg Kommune. Det er blandt andre formanden for Bitten & Mads Clausens Fond, Peter Mads Clausen, der tager imod dronningen. - Jeg glæder mig meget over, at Hendes Majestæt dronningen besøger Byens Havn og Alsik. Det er en ære for byen og for fonden. I forbindelse med besøget har også Olafur Eliasson takket ja til at komme og fortælle om sit kunstværk, der er en gave fra Bitten & Mads Clausens Fond til Sønderborg Kommune. Den 26. juli overdrager vi formelt kunstværket, og at det sker med deltagelse af både Hendes Majestæt dronningen og Olafur Eliasson, synes jeg, er fantastisk, siger Peter Mads Clausen. Dronningen kommer også til at opleve den 360 graders udsigt i 16 etagers højde på Hotel Alsik. Det er borgmester Erik Lauritzen, som tager imod dronningen på Ankerpladsen. Med til at modtage majestæten er også direktør Inge Olsen, Sønderborg Kommune, formand for fonden, Peter Mads Clausen, samt Per Have, der er adm. direktør i fonden.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce