Annonce
Varde

Dronningen slog historien fast med kongesøm i Efterretningsregimentets nye fane

Selve regimentsmærket er genbrug og er godkendt af dronning Margrethe. Foto: Martin Ravn
Dronning Margrethe holdt en 1000 år gammel tradition i hævd og var torsdag på Varde Kaserne, hvor hun sammen med forsvarsminister Trine Bramsen (S) og forsvarschef Bjørn Ingemann Bisserup indviede Efterretningsregimentets nye fane.
Annonce

Varde: Helt tilbage i vikingetiden var fanen essentiel. Et tegn på tilhørsforhold. Dengang hed den Ravnefanen. En rød fane med Odins hellige rav broderet i sort. Knud den Store førte sine tropper an i 1016 i slaget ved Ashington med Ravnefanen. Fanen hed også Danebroge - danernes klæde. Et nationalmærke i krig, men ikke i fred. Så blev danerne kristne og Odins ravn måtte vige for Dannebrog, som også er folkets flag.

Men for den over 400 år gamle hær, så er fanen fortsat noget helt særligt. Og i særdeleshed i garnisonskommunen Varde, hvor Efterretningsregimentet torsdag skulle have sin nye fane indviet. Det er ikke mere end tre og et halvt år siden, at dronningen også var i Varde for at indvie Hærens Efterretningscenters nye fane. Men med forsvarsforliget slankedes centeret til Efterretningsregimentet. Og til en ny myndighed hører en ny fane.

Faneeden

  • Jeg betror dig denne fane, fordi jeg ved, at du er en ærlig og modig mand. Du skal føre den, som det sømmer sig en trofast kriger. Du skal værge den, som en danemand værger sin ægtehustru. Under march og vagt, under storm og strid skal du stå som et mønster for tapre soldater. Ingensinde må du vige, aldrig må du give anledning til modløshed og flugt. Skulle det ske, at en fjende afhugger din højre hånd, skal du gribe fanen med din venstre. Mister du begge hænder, skal du slå tænderne i fanen. Du skal værge den så længe du lever og ånder. Må du opgive kampen - det Gud forbyde - skal du vikle dig i fanen og dø.
Annonce

Fest og sorg

De cirka 300 soldater ved indvielsesparaden mødte regenten med: Dronningen længe leve og Gud bevare dronningen.

Dronningen selv var som altid veltilpas og interesseret i forsvarets gøren og laden.

- I er Hærens øjne og ører. Det er en stor dag for regimentet at få en ny fane. Den samler os til fest og sorg og i hverdagen, sagde dronning Margrethe.

Hun slog derefter det første af tre kongesøm i fanen. Tre slag med fanehammeren. En gammel tradition som oprindeligt var forbeholdt befalingsmændene.

Annonce

Viden er styrke

- Efterretningsregimentets motto er: Viden er styrke. Enig, sagde forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Hun skulle bruge hele fire slag på at slå det andet kongesøm i fanen. Som hun efterfølgende sagde:

- Den skal sidde ordentlig fast. Den skal så meget igennem.

For hende er faneindvielsen samtidig en synliggørelse af, at Forsvaret ændrer sig efter det nye trusselsbillede fra især øst.

Det tredje kongesøm blev slået i af forsvarschef Bjørn Ingemann Bisserup, hvorefter fanen blev overrakt til oberst Lars Küseler, der er chef for Efterretningsregimentet.

Han afsagde derefter faneeden og overrakte den til faneløjtnant Morten Rydal Ravn. Så Odins ravn var alligevel til stede. Ikke på fanen, men i navn og favn.

Regenten havde et stramt program, da hun efter indvielsesparaden var til en reception på Varde Kaserne, hvor hun mødte de menige soldater. Og derefter gik turen til Fredericia, hvor Førings- og Støtteregimentet også skulle have indviet en fane. Foto: Martin Ravn
Den nuværende fane og reglerne er fra 1842. Foto: Martin Ravn
En børnehave og en del dagplejere havde taget mod invitationen om at overvære paraden. Foto: Martin Ravn
En del af etiketten ved en parade er, at dronningen altid inspicerer soldaterne. Foto: Martin Ravn
Selve fanehammeren er en gammel sag med flere hundrede år på bagen. Foto: Martin Ravn
Dronning Margrethe indviede torsdag Efterretningsregimentets fane på Varde Kaserne.Foto: Martin Ravn

Forsiden netop nu
Haderslev

Lille Bent blev reddet mange gange - selv havde han kun ét ønske: - Bare, jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med min mor!

Kolding

Efter borgmesters nej til Eva Kjer: V-profiler undrer sig over indblanding

Annonce