Annonce
Sønderborg

Dronningens dag i kirke og ved ringridning

Hendes Majestæt Dronningen vinker til deltagerne i optoget i forbindelse med at Dronning Margrethe og prinsesse Benedikte modtog Gråsten Ringriderforenings optog på Gråsten Slot, søndag den 21. juli 2019.. (Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix)
Dronning Margrethes messehagel til Gråsten Slotskirke blev taget i brug ved en festgudstjeneste søndag. Senere samme dag tog Dronningen imod ringriderne, der bragte blomster til Dronningen og prinsesse Benedicte.

Det er en tradition, at den kongelige familie med dronning Margrethe i spidsen holder sommerferie på Gråsten Slot.

En tradition tilbage fra dronning Ingrids tid, da hun gjorde det til familiens sommerhus, hvor den store familie fra ind- og udland kunne samles.

Søndag et rigtigt dansk sommerhusvejr, der kaldte på hygge indendørs med Tour de France, yatzy og pandekager med varm chokolademælk. Men den slags havde dronning Margrethe ikke tid til - hvis lysten da skulle være der - for allerede tidligt formiddag deltog hun i en festgudstjeneste, hvor Dronningens messehagel blev taget i brug for første gang. Det er en slagt kappe, kåbe eller poncho, præsten iklæder sig ved højtider og under nadver.

Dronningen har arbejdet på messehaglen de seneste år, og den supplerer det antependium - en form for altertæppe eller forhæng til alteret - som dronning Margrethe også har lavet. Det blev taget i brug i fjor. Det nye sæt supplerer dronning Ingrids alterforhæng og messehagel fra 1943. Dronningen har hentet inspiration til sit arbejde i naturen i Gråsten og omegn- hvor vand, kildevæld og søer er elementer. Det kan ses i messehaglens broderier, hvor der også er udvalgte linjer fra flere salmer som "Alle mine kilder", "I al sin glans" og Hil dig frelser".

Annonce
Messehagel blev tager i brug for første gang i Gråsten Slotskirke søndag. Foto: Kim Holm

Friske heste

Dronningen har brugt en særlig broderiteknik, der hedder petitpoint, hvor detaljer fremstår med halve korssting. Dronning Margrethe har beskæftiget sig en del med kirkelig kunst. Som udøvende kunstner har Dronningen syet og broderet adskillige kirketekstiler. Af særlige opgaver er antependiet med Lutherrosen, dronning Margrethe i 2017 skabte til Slotskirken i Wittenberg i forbindelse med 500-års jubilæet for Reformationen. Dronningen har også lavet messehagler til Haderslev Domkirke i 1988 og Aalborg Domkirke i 2006.

Ved middagstid trådte dronning Margrethe og prinsesse Benedikte ud for at tage imod ringrideroptoget, hvor især børn bragte dem buketter, så hele slottet kan blive pyntet med blomster i stort set alle kulører. Dronningen var forsigtig, når en hest var lidt urolig, og hun vidste præcis, at hun især skulle tage sig i agt for hestens bagende. Når en hest var lige lovlig frisk, trådte lillesøster til - Benedikte er en rutineret rytter og har derfor et godt tag på heste. Benediktes datter prinsesse Alexandra med sin mand grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille deltog også i festlighederne.

Det gjorde Mille på fire år, og hun var med sin far Keld Knudsen fra Løjt.

- Mille er en stor royalist, og det farmor også. Jeg har faktisk været gardehusar sammen med kronprins Frederik i Næstved i 1988, fortæller han.

- Jeg glæder mig til at se dronningen, men jeg kan bedst lide hestene, sagde Mille. Det royale har endnu ikke tager overhånd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce