Annonce
Debat

Drop nedrivning af familiers hjem - giv Munkebo og Skovparken en ny chance

Læserbrev: Dobbeltstraf, tvangsvuggestuer og afvikling af familieboliger i områder, hvor der for eksempel bor lidt for mange, der ikke er i arbejde. Det er ifølge regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiets ghettopakke vejen mod nul ghettoområder i Danmark i 2030.

I mandags besøgte jeg, Morten, beboere i Munkebo i Kolding - en såkaldt "hård ghetto" ifølge regeringens ghettoliste. Her mødte jeg mennesker, som frygtede at skulle flytte fra deres hjem. Se deres boliger blive til støv. Med et tryghedsindeks på 89 ud af 100 og høj tilfredshed blandt beboerne, er det godt nok svært at se andet end symbolpolitik i regeringens afviklingsplaner, som i sidste ende kan blive til nedrivningsplaner.

Det er konsekvensen af ghettopakken. Den rammer flere tusind mennesker landet over - flere hundrede af dem i Munkebo og Skovparken i Kolding, hvis hjem kan ende med at skulle afvikles, fordi områderne i fire år har optrådt på ghettolisten.

Det kræver ellers kun 43 flere i arbejde i Munkebo, for at området slet ikke er en ghetto ifølge regeringens ghet­to­kriterier. Men i stedet for at hjælpe dem i arbejde, befinder beboerne sig nu i den groteske situation, at deres boliger måske skal ri­ves ned.

De fleste er ellers enige om, at ledige skal i ar­bejde, og at arbejde er den bedste vej til integration. Desværre in­de­holder ghetto­pak­ken flere nedrivningsplaner end jobplaner.

Kan det virkelig passe, at vi vil bruge penge på at smide familier ud af deres nyligt istandsatte hjem med lange ventelister, for at jævne dem med jorden?

I vores ører lyder det helt absurd. Men det er konsekvensen af en uansvarlig og hundedyr symbolpolitik. Det er konsekvensen af, at Dansk Folkeparti får lov at sætte retningen.

I Radikale Venstre vil vi have mennesker i arbejde. Og vi tror ikke på, at det sker ved at rive attraktive boliger ned. Men ved at løfte ledige gennem målrettet uddannelse. Lad os droppe sym­bol­politikken og finde rigtige løsninger på virkelighedens problemer.

Derfor foreslår vi at give Munkebo og Skovparken i Kolding - og de andre boligområder rundt om i landet, der står i samme situation - en udsættelse på to år til at få flere i arbejde. Og arbejde sig af ghettolisten. Så vi kan redde de mange familier fra at skulle flytte.

Vi tror på, at hvis vi tør vinke symbolpolitikken farvel, så kan vi løse de virkelige problemer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fodbold

Tips og tv: Superligaens 13. runde

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce