Annonce
Esbjerg

Droppede 27 pladser ned ad rangliste: Klar strategi for skolepraktik skal gøre Esbjerg mere erhvervsvenlig

Jakob Lose og Venstre ønsker en mere klar strategi for erhvervspraktik i folkeskolen. Derfor håber de nu på en dialog med erhvervslivet og erhvervsorganisationerne. Arkivfoto
Da Dansk Byggeri for nyligt udgav sin årlige rapport om erhvervsvenligheden i de danske kommuner, var Esbjerg droppet hele 27 pladser ned. Det skal der laves om på, og derfor foreslår Venstre, at man skaber en mere klar strategi for erhvervspraktikken på folkeskolerne i Esbjerg.
Annonce

Esbjerg: I slutningen af juni offentliggjorde Dansk Byggeri sin årlige rapport om erhvervsvenligheden i de danske kommuner, og her var der dårligt nyt for Esbjerg.

Kommunen er på bare et år dumpet 27 pladser ned, hvilket er det største fald i de syd- og sønderjyske kommuner. Tilbagegangen skyldes blandt andet skattestigninger og gebyrsatser på byggesagsbehandling og erhvervsaffald, men også at kommunen ikke har en politik om erhvervspraktik i folkeskolen.

Og netop udfordringerne med erhvervspraktikken ønsker Venstre i Esbjerg nu at der skal laves om på. Hidtil har det været op til skolerne selv, om man vil sende elever i praktik eller ej, men medlem af Børn og Familieudvalget, Jakob Lose (V), håber, at man kan indgå en partnerskabsaftale med erhvervsorganisationer som Dansk Byggeri og Dansk Industri, der kan sikre en mere klar strategi for erhvervspraktikken.

- Jeg tænker, at det er en lavthængende frugt, som vi bør se nærmere på at gøre noget ved. Så vi vil gerne byde erhvervslivet op til dans og se, om det kan lade sig gøre at indgå en aftale, der kan rette op på problemet. Det er vigtigt, at vi får en dialog i gang, for netop erhvervspraktikken går godt i spænd med de mål vi har som kommune om at få flere til at vælge erhvervsfaglige uddannelser, siger han.

Annonce

Fremtidens arbejdskraft

Jakob Lose mener, at det er vigtigt, at alle elever får muligheden for at komme i praktik, og han mener, at man på sigt vil styrke det lokale erhvervsliv med en mere målrettet indsats.

- Handler også om at holde de unge mennesker i Esbjerg og få dem til se mulighederne i byen. De er jo fremtidens arbejdskraft, så jo bedre vi kan klæde dem på til at finde et fedt job eller en retning i livet, jo bedre mulighed får vi i forhold til rekruttering i fremtiden, siger Jakob Lose (V).


Handler også om at holde de unge mennesker i Esbjerg og få dem til se mulighederne i byen. De er jo fremtidens arbejdskraft, så jo bedre vi kan klæde dem på til at finde et fedt job eller en retning i livet, jo bedre mulighed får vi i forhold til rekruttering i fremtiden

Jakob Lose (V), medlem af Børn og Familieudvalget


Og initiativet møder opbakning hos formand for Børn og Familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF).

- Venstre har jo siddet på borgmesterposten i mange år, men det er da helt sikkert en interessant tanke. Vi har igennem længere tid haft fokus på at skabe flere erhvervspraktikker og mere samarbejde. Blandt andet derfor vi har en erhvervsplaymaker. Men nu kommer sagen på dagsorden i udvalget, og det går jo meget godt i tråd med det vi ellers arbejder for. Så må vi jo se, hvor ressourcerne skal komme fra, siger hun.

Annonce

Fortidens fejltagelser

Tidligere var erhvervspraktikken obligatorisk, og derfor er det i dag langt færre elever der får indblik i erhvervslivet i løbet af folkeskolen. Men formanden mener ikke, at man bare skal vende tilbage til tidligere tiders strategier.

- Vi har prøvet forskellige retninger, der viste sig ikke at virke. Men der er helt klart mange elever, der kan have godt af erhvervspraktik, og det kunne være interessant at se på, om der ikke er flere, der skal det. Vi må forsøge at finde ind til den rette strategi, siger Diana Mose Olsen (SF).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

X Factor-Emil slår sig løs til Dirty Dancing og har sin egen playliste på karaokebaren: - The Beatles er fed at fyre den af til

Annonce