Annonce
Indland

DSB flytter togstop fra Høje Taastrup til Køge Nord

Martin Sylvest/Arkivfoto/Ritzau Scanpix
Ringstedbanen lægger togskinner til DSB's Intercitylyntog mellem blandt andet København og Aalborg.

Når togpassagerer i fremtiden skal rejse med Intercitylyntogene, så vil de stoppe i Køge Nord i stedet for Høje Taastrup.

DSB flytter således Intercitylyntogene, så de i fremtiden skal køre over den nyanlagte Ringstedbane og dermed uden om Høje Taastrup Station.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Intercitylyntogene kører en gang i timen mellem København H og Aalborg og hver anden time mellem København og henholdsvis Struer og Sønderborg.

Køreplansskiftet træder i kraft den 8. juli 2019.

Ifølge DSB's informationschef, Tony Bispeskov, er det derfor fordelagtigt, at Intercitylyntogene skal køre via Ringstedbanen, der blev indviet den 31. maj.

- Det vil for nogle mennesker være en gene, men når vi ser på det generelt set, så vil det klart gavne endnu flere. Også fordi vi i fremtiden vil være i stand til at kunne køre endnu hurtigere.

Han påpeger samtidig, at køreplansskiftet vil sikre en mere stabil drift med færre forsinkelser, fordi togene bliver fordelt ud på begge strækninger.

Høje Taastrup Station har i mange år udgjort et centralt knudepunkt i togforbindelserne mellem Sjælland, Fyn og Jylland. Men med den nye køreplan vil færre tog stoppe på stationen.

- Vi har stadig et trafikalt knudepunkt i Høje Taastrup og for den sags skyld Roskilde, men det er begge stationer, som eksisterer på en gammel banestrækning, siger Tony Bispeskov.

- Da der politisk blev taget en beslutning om at etablere en ny banestrækning mellem Ringsted, Køge Nord og København, så var det netop for at aflaste den gamle banestrækning, fordi der er tæthed mellem togene.

Fra den 15. december 2019 vil Intercitytogene mellem København H og Aalborg ligeledes flyttes til Ringstedbanen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce