Annonce
Sydjylland

- Du er sindssygt dygtig

Cecilie Kia Skarrild Petersen er anbragt i en plejefamilie. Hun har det sidste halvandet år haft mentoren Steffan Christiansen, gennem Egmont Fondens læringsprogram, Lær for Livet. Foto: Claus Thorsted

Inden 13-årige Cecilie Kia Skarrild Petersen mødte Steffan Christiansen, fandt hun ikke meget glæde ved at gå i skole, og troen på sig selv var svær at spore. Cecilie bor i plejefamilie, og for godt halvandet år siden fik hun mentoren Steffan ge

Annonce

MENTOR: Det sidste halvandet år har Cecilie Kia Skarrild Petersen mødtes med sin mentor Steffan Christiansen cirka et par timer én gang om ugen. De laver lektier, snakker om hvordan Cecilie har det, og hvis der nogle gange er fem minutter tilbage, spiller de en omgang Mario Kart (spil til spillekonsollen Nintendo, red.).

- Typisk er en aften delt op i, at vi først snakker et kvarters tid om, hvordan Cecilie har det, og derefter bruger vi typisk en times tid på at lave lektier, forklarer Steffan Christiansen, der er blevet mentor for Cecilie gennem Egmont Fondens program, Lær for Livet.

Cecilie er 13 år gammel og går i 6C på Lyreskovskolen i Padborg. Hun bor i plejefamilie, og derfor er hun én af de knapt 1.000 anbragte børn, der har en mentor til at hjælpe med det faglige. Hun er blevet løftet på flere punkter, efter Steffan er kommet ind i billedet. Den faglige forbedring har bevirket, at hun er blevet gladere for at gå i skole.

- Inden jeg fik Steffan som mentor, var jeg ikke særlig glad for at gå i skole, fordi jeg havde svært ved tingene. Nu er jeg blevet bedre fagligt, og så er jeg også blevet bedre til at koncentrere mig i skolen.

Det er en mulighed for at flytte et menneske og give Cecilie en mulighed for at få mere selvtillid - jeg håber selvfølgelig, at jeg kan gøre en forskel for hende.

Steffan Christiansen, mentor for Cecilie Kia Skarrild Petersen, hos Egmont Fondens læringsprogram, Lær for Livet.

Lær for Livet Mentor

Lær for Livet er Egmont Fondens læringsprogram, som skal sikre omsorgsfuld læring til knap 1.000 anbragte børn i tæt samarbejde med de danske kommuner. Lær for Livet samarbejder pt. med over 40 kommuner rundt om i landet.I mentorordningen tilknyttes barnet en frivillig voksen, som skal hjælpe med lektier og andet skolerelateret. Barnet støttes af en mentor gennem hele det seksårige forløb i Lær for Livet.

Den frivillige mentor hjælper barnet med skolearbejde 1-2 timer om ugen.

Kilde: www.laerforlivet.dk

Cecilie Kia Skarrild Petersen er anbragt i en plejefamilie. Hun har det sidste halvandet år haft mentoren Steffan Christiansen, gennem Egmont Fondens læringsprogram, Lær for Livet. Foto: Claus Thorsted
Annonce

Ikke kun fagligt

- Jeg har hele mentorrollen. Helt lavpraktisk så handler det jo om, at hun skal blive bedre i nogle fag. Men det er ligeså meget det, at man får et tæt forhold, og jeg forsøger så vidt muligt også at være hendes fortrolige, siger Steffan Christiansen.

Cecilie fortæller også, at der er nogle ting, hun hellere vil snakke med Steffan om end hendes plejeforældre. Udover faglighed og fortrolighed, arbejder Steffan også hårdt på at få noget selvtillid i en pige, der ellers har været meget usikker på sine evner.

- Vi øver rigtig meget at få pillet "jeg kan ikke" ud af Cecilies ordforråd. For som jeg har sagt fra dag et: Du er sindssygt dygtig, siger Steffan og kigger på Cecilie.

Steffan Christiansen valgte at blive mentor for at få en modpol til sit arbejdsliv, hvor han til dagligt arbejde med handler i et amerikansk firma:

- Jeg havde brug for et frirum, hvor jeg kunne tænke på nogle andre ting, end hvordan man laver den næste forretning. Derudover er det også en mulighed for at flytte et menneske og give Cecilie en mulighed for at få mere selvtillid. Jeg håber selvfølgelig, at jeg kan gøre en forskel for hende.

Cecilie Kia Skarrild Petersen er anbragt i en plejefamilie. Hun har det sidste halvandet år haft mentoren Steffan Christiansen, gennem Egmont Fondens læringsprogram, Lær for Livet. Foto: Claus Thorsted
Annonce

Presser til dygtiggørelse

Cecilie og Steffan kører typisk halvårlige forløb, hvor de fokuserer på et fag af gangen. Lige nu er det matematik, de arbejder med. Steffan presser Cecilie med opgaver udover de daglige lektier. Men det har Cecilie det fint med, selvom hun ellers også går til ridning og badminton flere gange om ugen.

- Det skal jo til, siger Cecilie smilende og trækker på skuldrene.

Tidligere var matematik heller ikke Cecilies favoritfag, men siden Steffan har lavet de ekstra opgaver med gange, dividere og procentregning er Cecilie endt med at synes, at matematik er ret sjovt.

Det er ikke kun faglige ting, de to laver sammen. For hver gang de afslutter et forløb, så skal det fejres med en eller anden aktivitet. Det kan være en tur i biografen, et smut på McDonalds eller ind og se en fodboldkamp.

- Da vi var færdige med engelsk, var vi i biografen og så "Alice i Eventyrland: Bag spejlet" på engelsk, fortæller Cecilie.

Cecilie er rigtig glad for, at hun har fået Steffan som sin mentor, og hvis det står til hende, skal det blive ved:

- Det skal altid være ham. Han er bare god.

Lær for Livet mangler i øjeblikket mentorer til anbragte børn i det syd- og sønderjyske. Helt præcist i Nørre Nebel, Aabenraa, Bylderup Bov og Padborg.

Cecilie Kia Skarrild Petersen er anbragt i en plejefamilie. Hun har det sidste halvandet år haft mentoren Steffan Christiansen, gennem Egmont Fondens læringsprogram, Lær for Livet. Foto: Claus Thorsted
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Efter 37 år: Bjarne lukker Tøj og Sport

Vejen

Håndboldtræningen rykker udendørs

Annonce