Annonce
Sport

Dublin mister EM-værtskab – Sevilla erstatter Bilbao

Estadio La Cartuja ligger i Sevilla og er nyt EM-stadion. (Arkivfoto). Foto: Jon Nazca/Reuters
Dublin og Bilbao skal ikke være værter ved EM i fodbold alligevel. Sevilla overtager Bilbaos værtskab.

Den spanske by Sevilla erstatter Bilbao som værtsby ved EM i fodbold til sommer, mens den irske hovedstad Dublin mister sit værtskab.

München, som har været på vippen, beholder sit værtskab.

Det oplyser Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), efter at forbundets eksekutivkomité har holdt møde fredag.

De to eksisterende værtsbyer London og Sankt Petersborg overtager de kampe, der skulle være spillet i Dublin. Sankt Petersborg får tre gruppekampe, og London får en kvartfinale.

Uefa har krævet, at de 12 oprindelige værtsnationer har været i stand til at fremlægge en plan, der kan sikre tilskuere på lægterne ved EM til sommer. Uefa har forventet, at minimum 25 procent af kapaciteten på stadionerne skulle udfyldes.

Flere værtsbyer har haft problemer med at få godkendelserne på plads, og det får altså konsekvenser for to af de oprindelige værtsbyer.

Myndighederne i den spanske region Baskerlandet, hvor Bilbao ligger, meldte allerede tidligere på ugen ud, at Uefa havde droppet byen som vært for EM. Det har Uefa nu bekræftet.

Sevilla har i et stykke tid været i spil til at overtage værtskabet, og det er nu på plads. Det bliver Estadio de La Cartuja, der skal lægge græs til kampene.

Her er normalt plads til 60.000 tilskuere. De lokale myndigheder i Andalusien har garanteret, at man kan fylde 30 procent af stadion.

I Irland har myndighederne ikke været i stand til at opfylde kravet om tilskuere på Aviva Stadium, og byen mister derfor sit værtskab. Tre gruppekampe og en ottendedelsfinale, der skulle være spillet i Dublin, bliver som nævnt fordelt mellem London og Sankt Petersborg.

Alle de billetter, der er blevet købt til kampe i Bilbao og Dublin, bliver annulleret, oplyser Uefa. Fans, der havde billetter til kampene, får forkøbsret på billetter til kampene på de nye stadioner.

I Rom har man også haft problemer med at få myndighedernes godkendelse, men det lykkedes for nylig.

De fleste af de oprindelige EM-værter har i et stykke tid haft styr på situationen – herunder Danmark og København.

Tidligere i april meldte kulturminister Joy Mogensen (S) således ud, at man som minimum vil kunne lukke 11-12.000 tilskuere ind til kampene i Parken.

Det københavnske nationalstadion er vært for alle Danmarks tre gruppekampe samt en ottendedelsfinale.

København, Amsterdam, Bukarest, Glasgow, Baku, Sankt Petersborg, Rom, Budapest, Sevilla, München og London udgør de nu 11 værtsbyer ved EM.

Begge semifinaler og finalen spilles på Wembley i London.

/ritzau/

Uefa oplyser om beslutninger
Annonce
Speedway For abonnenter

Ingen tvivl overhovedet: Ét finalehold var bare meget bedre end alle de andre

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Georg Gearløs-type lancerer flydende verdensnyhed i Esbjerg Havn

Sydjylland For abonnenter

Kommune fortrød strejke-brøler: Lam kvinde kan alligevel holde 25 års fødselsdag

Aabenraa

Ansatte truet til at sende løn retur: Nu betaler svineproducent en kvart million kroner til to ukrainere

Varde For abonnenter

Peter behøver ikke skrivebord og faste arbejdstider: Han drømmer om at rejse Europa rundt som digital nomade

Haderslev For abonnenter

Rød politiker missede mere end hver fjerde udvalgsmøde: - Jeg synes ikke selv, det er okay

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

EM

Nervøse trækninger i England inden braget på Wembley: Klinsmann sagde det forbudte ord

Danmark

Mænd skal flere år i fængsel for hvidvask af over 200 millioner kroner: - Sværere var det heller ikke

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

Haderslev

Yes - så er det afgjort: Sådan holdes årets udgave af verdens smukkeste Stafet for Livet

Sydjylland For abonnenter

Skal Danmark spille fodbold i lande med mangel på demokrati og menneskerettigheder?

Sønderborg For abonnenter

Et mirakel at Bjarke overlevede sin læretid: I dag er han chef for over 40 ansatte i familiefirma

Annonce