Annonce
Kolding

Duer skider på Koldinghus og ødelægger murværket: Nu tager museet kampen op

Falkekassen vender ud mod Slotssøen. Det gør den blandt andet fordi, vinden aldrig blæser ind mod slottet fra den side. Foto: Casper Vagner Christensen
En snert af Middelalderen vender tilbage til Koldinghus, hvis det lykkes at tiltrække en falk til den nye falkekasse, der torsdag blev sat op. Falken skal skræmme duer væk fra slottet, fordi duernes afføring kan ødelægge murværket.

Kolding: Nanna Ebert, kommunikations- og publikumschef på Koldinghus, kigger ud ad et vindue i Riddersalen. Hun har netop bemærket en due og peger ud på fuglen.

- Se, der går én. Prøv at se det svineri, de laver, siger hun.

Kaster man blikket på de udendørs vindueskarme og murværket, ser man afføring fra duer bemærkelsesværdigt mange steder, og det er de godt og grundigt trætte af på Koldinghus. Museumsdirektør Janus Møller Jensen forklarer hvorfor:

- Det er lige som Shu-bi-duas sang, hvor de synger, "du har de skønneste planker, dem skider mågerne på". Her er det bare duer, der skider, og fugleekskrementer er fuld af syre, og det har bygningen ikke godt af, siger Janus Møller Jensen.

- Samtidig er der reder fuld af utøj, mider, lus og lopper. Så det er ikke sundt for huset at have duer her, siger han.

Annonce
Meget passende gik der en due rundt ude på slottet, da falkekassen blev sat op. Hvis det lykkes at få en falk til at flytte ind, kommer man ikke til at se mange duer fremover. Foto: Casper Vagner Christensen

En vigtig del af historien

Koldinghus har i et stykke tid forsøgt at gøre noget ved duernes tilstedeværelse på slottet. De har allieret sig med et firma, der har sat fælder op, som fanger duerne levende. Det har krævet, at en medarbejder fra firmaet besøger slottet to gange dagligt og tømmer fælderne.

Men nu forsøger Koldinghus sig med en ny løsning: Falke. Torsdag blev der nemlig sat en falkekasse op, hvor der forhåbentlig snart flytter en falk ind. Duer forsvinder nemlig fra et område, hvor falke huserer.

- Ifølge dem, der ved noget om fugle, gør falken, at duerne bliver forvirrede og bange, og så flyver de væk, siger Janus Møller Jensen.

Hvis falkene flytter ind i kassen, der sidder ud mod Slotssøen, vil de bringe en del historie med sig ind på slottet.

- Det er med til at bringe et meget vigtigt stykke kulturarv og historie til live på Koldinghus. Falken har været et helt fast indslag i hofkulturen og hoflivet på hofborgen gennem historien. Falke blev desuden brugt som vigtige diplomatiske gaver, og Christian d. 3. har i hvert fald haft falke i sit eget hof, fortæller museumsdirektøren.

- Det er helt vildt spændende og fede historier, og det er et stykke dansk historie, som der ikke har været så meget opmærksomhed omkring. Nu bringer vi det til live med vores duebekæmpelse, siger Janus Møller Jensen.

Overvejer video

Falkekassen er en gave fra Skovtrolden Naturgruppe, som tidligere på året gav to natuglekasser til Koldinghus. For en måneds tid siden blev der sat en uglekasse op, og uglerne skal holde slotsbanken fri for mus.

Janus Møller Jensen ved på nuværende tidspunkt ikke, hvornår det er sandsynligt, at en falk flytter ind. Det må tiden vise. Men museumsdirektøren overvejer, om han skal gøre det til noget, som folk kan følge med i. Det er nemlig tale om at sætte et videokamera op ved kassen.

- Det kunne være en fantastisk måde at følge med i udviklingen og falkens liv på. Det er noget, vi håber, vi kan få arrangeret, siger Janus Møller Jensen.

Nanna Ebert fulgte interesseret med, da falkekassen blev sat op og fotograferede opsætningen på sin mobiltelefon. Foto: Casper Vagner Christensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce