Annonce
Billund

Dyb splittelse i byrådet over centralisering af tandplejen

Politikerne diskuterer, hvad man skal gøre for at højne tandsundheden blandt børn i Billund Kommune. Foto: Colourbox
Skal den kommunale tandpleje i Billund Kommune centraliseres? Det er politikerne ikke enige om.

Billund Kommune: Der er vidt forskellige holdninger til, hvordan den kommunale tandpleje skal se ud i fremtiden.

Det fremgik tydeligt mandag aften, hvor partierne i Billund Byråd mødtes for at tilkendegive deres prioriteringer til kommunens 2020-budget, inden budgetforhandlingerne startede tirsdag.

Tandplejen er til debat i år, da undersøgelser har vist, at børnenes tandsundhed er landets dårligste. Derfor er der syv forskellige løsningsscenarier på bordet.

Et af scenarierne er en centralisering i Grindsted, og det talte Venstre varmt for.

- Vi går benhårdt efter at samle ressourcer på en fælles tandklinik, som vi mener hører bedst hjemme i Grindsted. Vel og mærke ikke på en af skolerne, men centralt placeret i byen. Det vigtigste er imidlertid ikke placeringen, men børnenes tandsundhed, og det må vi gøre noget ved. Det gør vi efter vores mening bedst ved at forene tandplejens mange faglige kræfter på én lokation, så de kan blive mobiliseret og intensiveret i den store kamp mod Karius og Baktus, sagde Peter Fredensborg (V), gruppeformand.

Annonce

Modstand mod centralisering

Det var der dog slet ikke opbakning til i Dansk Folkeparti.

- Vi er ikke overbeviste om, at det er rigtigt at centralisere. Måske vi i stedet skulle kigge på, hvor mange penge der er taget fra området i de seneste år, sagde Per Nyhus (DF), gruppeformand.

Også Venstres egen Majbritt Rasmussen tog forbehold for en centralisering.

- At alle forældre skal køre til Grindsted, giver det bedre tandsundhed? Hmm, jeg ved det ikke, men 5000 børn skal fragtes. Hvis der er noget, det giver, er det CO2-udslip. Såfremt vi vælger at samle tandklinikken ét sted, er det vigtigt, at vi har lørdagsåbent, og tidligt morgenåbent klokken 6 og sent aftenåbent klokken 18, sagde hun.

Socialdemokratiet midt imellem

Socialdemokratiet ville ikke lægge sig fast på en løsning mandag.

- Vi ligger nummer sjok på tandsundhed. Jeg tror på, vi er enige i byrådet om, at det skal vi gøre bedre. Strukturen har vi forskellige holdninger til, afhængig af hvor vi kommer fra i kommunen. Vi ønsker at finde en løsning. Det kan være, at vi skal ud i et 8. scenarie, sagde Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup, gruppeformand.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce