Annonce
Sønderborg

Dyk i overskud: Opkøb kostede for Gråsten-koncern

BHJ-direktør Torben Matzen (tv.), Essentia-direktør Asger Jacobsen og operationel direktør i BHJ Christian Mattesen. Arkivfoto: Claus Thorsted
Indtjeningen er gået markant ned hos LGI Denmark på grund af sidste års erhvervelse af Scanflavour ved Viborg.

Gråsten: LGI Denmark med hovedsæde i Gråsten må se indtjeningen svinde ind i 2018. Overskuddet er gået fra 122,1 millioner kroner før skat i rekordåret 2017 - til nu 94,5 millioner kroner.

- Det skyldes i langt overvejende grad købet af Scanflavour. Ellers var vi kommet ud af 2018 med et resultat på niveau med 2017, siger Asger Jacobsen, der direktør for Essentia, der er det ene af to forretningsområder i LGI Denmark.

I forsommeren 2018 købte Essentia sin største danske konkurrent - den kriseramte ingrediensvirksomhed Scanflavour i Møldrup ved Viborg for et ikke offentliggjort beløb. Essentia var udmærket klar over, at den købte et firma med store problemer.

- Det er en investering i fremtiden. Vi følger planen. Vi vidste godt, hvad vi gik ind til - altså en større turnaround. Det har vi prøvet og er lykkes med før og har en tro på, vil lykkedes igen, siger Asger Jacobsen.

Ad to omgange har man reduceret antallet af ansatte i det opkøbte firma - fra 160 til nu omkring 50. Det skyldes lukningen af en voldsomt tabsgivende ny fabrik Scanflavour havde anlagt i Møldrup samt en effektivisering af den tilbageværende fabrik i Møldrup og Essentia’s fabrik i Hobro.

Essentia er verdensledende indenfor animalske proteinløsninger samt smagskoncentrater til fødevareindustrien.

Omsætningen hos hele LGI Denmark er vokset fra 2,6 milliarder til nu næsten 2,8 milliarder kroner i 2018.

Annonce

LGI Denmark

Koncernen består af selskaberne BHJ, der blev grundlagt i 1969 i Gråsten samt Essentia, der er sammenlægning af tre BHJ-selskaber år tilbage.

LGI Denmark har produktion i Hobro, Møldrup, Ringkøbing, Løkken og Gråsten. Siden 2004 har den været ejet af den amerikanske koncern Lauridsen Group Inc.

BHJ leverer kød- og fiskeråvarer til mad, farmaceut-, kæledyr- og minkindustrien. Den har 24 fabrikker, 15 salgskontor fordelt på 14 lande.

Essentia leverer animalske proteiner og smagskoncentrater til fødevareindustrien. Den har 11 fabrikker, 10 salgskontorer fordelt på ni lande.

Svinepest påvirker forretning

Selvom overskuddet i LGI Denmark ikke lever op til de forventningerne i starten af 2018, er man godt tilfreds med resultatet, fordi erhvervelsen af Scanflavour på det tidspunkt ikke var med i regnestykket.

- På sigt ser vi klare fordele og styrker ved købet. Vi har skåret til og er i gang med at udnytte nogle helt åbenlyse synergier, siger Asger Jacobsen, som forventer, at Scanflavour, der fra maj har skiftet navn til Essentia - i 2019 får et resultat i balance.

Koncernens andet forretningsområde BHJ har leveret en indtjening på linje med 2017. BHJ producerer ferske og frosne kødprodukter til fødevarer, animalske biprodukter samt dyrefoder, pelsdyrfoder og godbidder til kæledyr. Det er både med svin, okse, fisk og fjerkræ.

- Alt i alt er vi godt tilfredse. Det alvorlige situation med svinepesten i Kina har påvirket kødmarkedet og udfordret vores forretning, siger Torben Matzen, direktør for BHJ, der forudser, at situationen i Kina vil påvirke verdensmarkedet de næste 3-4 år.

- Det vil primært være positivt for os, selvom det giver nogle udfordringer. Kødpriserne vil alt andet end lige fortsætte med at stige, fordi der skal findes alternative og ofte dyre råvarer, og den regning er vi nødt til at sende videre til kunderne, siger Torben Matzen.

LGI Denmark havde ved udgangen af sidste år 838 ansatte, hvoraf cirka halvdelen er i Danmark. Forventningen til 2019 er en positiv udvikling og stigende indtjening.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce