Annonce
Erhverv

Dynefabrik dykker ned i søvnen i laboratorium

Søvnlaboratorium skal hjælpe dynefabrikken Dykon med at skræddersy morgendagens dyne.

Dynefabrikken Dykon i Lunderskov ved Kolding har investeret omkring fem millioner kroner i et klimarum og en "mannequindukke", der kan måle de mindste temperatursvingninger. Arkivfoto: Lene Esthave

Dynefabrikken Dykon indviede i marts deres eget søvnlaboratorium, der er sprækket med sensorer, der skal hjælpe virksomheden med at tilpasse dynerne til kundernes behov. Virksomheden i Lunderskov ved Kolding har investeret omkring fem millioner kroner i et klimarum og en "mannequindukke", der kan måle de mindste temperatursvingninger.

Virksomheden var for 10 år siden gennem en succesfuld turn around, hvor virksomheden investerede målrettet i it og automatisering, blandt andet fordi man havde et erklæret mål om at holde produktionen i Danmark. Det nye søvnlaboratorium er næste skridt. Udstyret med virtuel reality-briller skal virksomheden udvikle kommende dyner, så de passer til klimaet og i sidste ende den enkelte kunde. For direktør og medejer Peter Bøgh Petersen er der ikke noget alternativ til at investere for at overleve. Her er hans bud på, hvordan man gør virksomheden klar til at tænke i nye baner:

1

Vi har en intern ambition om at være verdens bedste dynefabrik. Det betyder, vi har haft fokus på produktion, vi har været omkostningsbevidste og investeret i maskiner. Nu drejer vi fokus mod kunderne. Lige nu bliver kunder mødt med et spørgsmål om blandt andet mængden af dun, når de vælger en dyne. Det er lidt svært at forholde sig til. Derfor skal vi bruge laboratoriet til at teste alt muligt, som vi kan præsentere for kunderne.

2

Investeringen gør samtidig, at vi får kunder og medarbejdere med på et tog, der kører ind i fremtiden. Vi vil gerne have, at dem, der køber vores produkter, ved, at vi hele tiden følger med. Vi skal gøre det bedre og være på forkant. Men mindsettet har vi haft, da vi for 10 år siden sagde, at vi ville være trendsættere. Der startede vi med it og automatisering, og det gør, at vi hele tiden er nysgerrige. Så det her kommer naturligt i arbejdet med at skabe god søvn.

3

Den største udfordring er at holde sig for øje, at teknologi aldrig må blive svært. Teknologi skal hjælpe og støtte. Lige nu hører du om højteknologiske virksomheder, der har svært ved at skaffe arbejdskraft. Det handler også om, at de har gjort det lidt for svært for sig selv, hvis de er så afhængige af netop den type medarbejder. I første omgang fik vi jo også 28 regneark ud af laboratoriet, og der var jo ingen, der kunne se, hvordan vi kunne bruge det. Det var derfor, jeg fik et firma til at udvikle virtuel reality-briller, der farvelægger alt data. Det er til at forstå umiddelbart.

4

Laboratoriet vil give os uanede muligheder, så vi kan skabe bedre produkter og dermed bedre søvn. Vi får meget mere viden om søvn, og hvordan vi kan forbedre vores søvn. Og nu skal vi udfordre os selv i forhold til internet of things, hvor alt bliver koblet sammen. Det kan være, at dynen kan styre temperaturen i værelset.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Se de nyeste tal: 77 indlagte corona-patienter i Region Syddanmark

Danmark

Live: Nu har 179 personer med coronavirus mistet livet i Danmark

Esbjerg

Esbjerg løber sammen og hver for sig

Annonce