Annonce
Erhverv

Dyrere oliepris kan koste familier 1000 kroner ekstra årligt

Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Olieprisen er steget efter et angreb i Saudi-Arabien. Det betyder blandt andet dyrere benzin for danskere.

Danske familier kan blive ramt på pengepungen, efter at to olieanlæg i Saudi-Arabien i weekenden blev udsat for et droneangreb.

Siden angrebet er olieprisen steget med omkring ti procent. Det betyder blandt andet dyrere benzin og derved en ekstra regning for de familier, der har en benzindrevet bil.

Ifølge Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, vil en stigning på ti procent i olieprisen kunne koste en dansk familie med børn omkring 1000 kroner ekstra om året.

Det baserer han på forbrugerundersøgelser fra Danmarks Statistik, der viser, at en børnefamilie bruger cirka 10.000 kroner årligt på benzin og diesel. Derudover kommer udgifter til at varme boligen op.

- Det betyder, at en stigning i olieprisen på i omegnen af ti procent umiddelbart koster en dansk familie tusind kroner om året, siger Tore Stramer.

Set i det større billede vil en højere oliepris også gøre ondt på den samlede danske økonomi.

Ud over at mange danske familier vil blive ramt, så vil flere virksomheder- især inden for fremstillingssektoren - være negativt påvirket.

Også den danske eksport kan svækkes. Det skyldes, at store handelspartnere som eksempelvis Tyskland og Sverige vil være tynget af en højere oliepris på grund af deres energitunge fremstillingssektorer.

- Samlet kan det hive vækst ud af dansk økonomi på i omegnen af fem milliarder kroner over en tre-fireårig periode. Det svarer til et jobtab på 5000 personer.

- Men det kræver, at den stigning, der har været i olieprisen, bliver varig og bider sig fast over en længere periode. Og det ved vi endnu ikke, om den gør, siger Tore Stramer.

Endnu har Saudi-Arabien ikke tilkendegivet, hvem der mistænkes for at stå bag lørdagens angreb mod de to olieanlæg.

Angrebet har i øjeblikket ødelagt halvdelen af landets olieproduktion.

Den kraftige stigning i olieprisen, som angrebet har ført med sig, skyldes, at Saudi-Arabien er en af de absolut største producenter af olie i verden.

Landet producerer alene omkring fem procent af den samlede olie i verden.

- Når der sker sådan et angreb, der sætter den saudiarabiske olieproduktion ud af spil, så er det klart, at det giver anledning til usikkerhed i markedet og til stigende oliepriser, siger Tore Stramer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce