Annonce
Haderslev

Dyrevelfærd når nye højder: Lokal avler giver kyllinger legetøj

Sansegyngerne har været et hit hos kyllingerne på Skyttegården. Foto: Jacob Schultz
Hvem siger instrumenter og rutsjebaner er forbeholdt mennesker? Skyttegården i Kabdrup har givet kyllinger guitarer og sansegynger for at styrke dyrenes velfærd. De er en del af projekt, der skal få danskerne til at tænke over, hvor kyllingerne kommer fra. For det gør de færreste, viser undersøgelse.

KABDRUP: Det spiller for kyllingerne på Skyttegården i Kabdrup.

De er nemlig blevet udstyret med guitar, xylofon, rutsjebaner og sansegynger. Det kan umiddelbart lyde som en legeplads fra en SFO, men der er faktisk en mening bag.

Skyttegården er en del af "The Happy Chicken Project", der skal sætte dyrevelfærd under lup og skabe bedre forhold for millionvis af kyllinger. Projektet er rettet mod take-away-kyllinger fra eksempelvis Q8. Skyttegården er blevet udpeget blandt en række landbrug, og de mener at have set flere forskellige effekter af det nye tiltag.

- Kyllingerne bliver aktiveret, de bliver mere hårdføre og er mindre syge. Der er også mere struktur i deres kød, siger medejer af Skyttegården, Nikolaj Dalsgaard.

Annonce
Kyllingerne bliver aktiveret, de bliver mere hårdføre og er mindre syge. Der er også mere struktur i deres kød.

Nikolaj Dalsgaard

Hvor kommer de fra?

Projektet skal også skabe mere fokus på, hvor kyllingerne kommer fra. For det ved de færreste. I hvert fald hvis man skal tro "The Happy Chicken Projects" egen befolkningsundersøgelse af danskernes holdning til kylling og fastfood. 68 procent af de adspurgte tænker ikke over, hvor kyllingerne i deres take-away og færdigretter kommer fra.

- Kyllingernes velfærd snakker vi ikke så meget om. Med projektet kan vi få folk til at stille spørgsmål og begynde at tænke over kyllingers velfærd, siger Lykke Lange, der til dagligt passer kyllingerne på Skyttegården.

Lykke Lange har været med, siden projektet åbnede på Skyttegården i foråret.

- Jeg kan godt lide tanken om at øge dyrevelfærden og gøre noget godt for de dyr, man kigger på hver dag, siger Lykke Lange.

Aktiv race

Selv om instrumenter har været en stor del af projektet, er det ikke dem, som kyllingerne drages af.

- Det er ikke sådan, at vi kan få dem til at jamme sammen, siger Lykke Lange med et smil og nævner, at trommen har været et hit.

Det er for det meste sansegyngerne og rutsjebanen, som en hvid kylling suser ned ad med vingerne blafrende til hver sin side, der bliver brugt. Det er vigtigt for kyllingerne at bevæge sig, mener Lykke Lange.

- Det ville være synd for kyllingerne, hvis de skulle stå tæt sammen i en hal. Kyllingen er en aktiv race. De har nogle kraftige ben, som de også skal bruge. Legepladsen giver en mere naturlig adfærd, siger Lykke Lange.

"The Happy Chicken Project" er hele tiden i udvikling på Skyttegården. Lykke Lange forsøger at flytte på rutsjebaner og sansegynger, så oplevelsen hele tiden er ny for kyllingerne. For tiden pønser hun på at sætte musik ind til dyrene.

- Man ved ikke om det vil virke, men det kunne være sjovt med musik eller noget stille og rolig radio, siger Lykke Lange.

Fakta

The Happy Chicken Project

Danskerne kan allerede møde Happy Chicken-produkter i handlen over hele landet, blandt andet på Q8- tankstationer.

De har alle tydelig Happy Chicken-mærkning og er dermed garanti for, at det indeholder nordisk velfærdskylling.

The Happy Chicken Project vil gøre op med den manglende gennemsigtighed på take-away-markedet, hvor forbrugeren har svært ved at gennemskue, hvor kyllingekødet kommer fra.

Kyllingerne på Skyttegården

'Happy-chicken'-kyllingers levetid er på 62 dage, hvorimod konventionelle kyllinger lever i 32 dage.

Kyllingerne skal først have fjer på kroppen inden de kommer ud på 'legepladsen.' Der går 20-25 dage, før de kan det.

På Skyttegården roterer kyllingerne i hold. De vokser i små huse på gården, kommer ud på 'legepladsen' og bliver slagtet. Derefter bliver der muget ud, vasket og gjort klar til næste hold.

Ifølge Lykke Lange opfører hvert hold sig forskelligt.

Kyllingerne spiser grovfoder. Fodret gør, at ph-værdien i deres kroppe er så lav, at de har mindre sandsynlighed for at udvikle salmonella og campylobacter.

Lykke Lange har været med fra starten af projektet i foråret. Foto: Jacob Schultz
Nikolaj Dalsgaard er medejer af Skyttegården. Han sætter sig nogle gange på en halmballe inde hos kyllingerne. - Det hjælper mod stress, siger han. Foto: Jacob Schultz
Kyllingerne på Skyttegården har indtil videre ikke være synderligt interesseret i instrumenterne. Foto: Jacob Schultz
Kyllingerne kommer ud i hold. Hvert hold reagerer forskelligt på guitarer og rutsjebaner, mener Lykke Lange. Foto: Jacob Schultz
Kyllingerne skal først have groet en ordenlig pels, før de kan komme ud på 'legepladsen.' Det tager 20-25 dage. Foto: Jacob Schultz
På Skyttegården ved Bramdrup har kyllingerne legepladser og musikinstrumenter. Det håber landmændene, som ejer gården, vil højne livskvaliteten for de økologiske fugle. Foto: Jacob Schultz
På Skyttegården ved Bramdrup har kyllingerne legepladser og musikinstrumenter. Det håber landmændene, som ejer gården, vil højne livskvaliteten for de økologiske fugle. Foto: Jacob Schultz
På Skyttegården ved Bramdrup har kyllingerne legepladser og musikinstrumenter. Det håber landmændene, som ejer gården, vil højne livskvaliteten for de økologiske fugle. Foto: Jacob Schultz
På Skyttegården ved Bramdrup har kyllingerne legepladser og musikinstrumenter. Det håber landmændene, som ejer gården, vil højne livskvaliteten for de økologiske fugle. Foto: Jacob Schultz
På Skyttegården ved Bramdrup har kyllingerne legepladser og musikinstrumenter. Det håber landmændene, som ejer gården, vil højne livskvaliteten for de økologiske fugle. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Annonce