Annonce
Varde

E-sport, hopperedskaber og klatretove: Kommunen uddeler 700.000 kroner til hallerne

Form og Fritid Nørre Nebel er her fotograferet fra boldbanerne. Det er idrætscentret, der får det største beløb fra udviklingspuljen. Arkivfoto: Jacob Schultz
Form & Fritid Nørre Nebel får 250.000 kroner fra udviklingspulje til hallerne, men der er også penge til en række andre projekter. I alt har kommunen uddelt cirka 700.000 kroner.
Annonce

Varde Kommune: Udvalget for Kultur og Fritid har uddelt cirka 700.000 kroner fra en udviklingspulje til haller, der har ønsket støtte til projekter, der kan skabe nye aktiviteter.

Det klart største projekt er en udvidelse til 8,7 millioner kroner af idrætscentret i Nørre Nebel, som har fået 250.000 kroner i støtte. Men der er også penge til alt fra bedre ventilation i Horne Idrætsparks spinninglokale til hopperedskaber i Sportspark Blaavandshuk.

- Jeg er rigtig glad for, at vores haller gerne vil udvikle sig, siger Mads Sørensen (V), formand for kultur og fritid.

Disse projekter har fået støtte

  • Foldedør til cafe i Janderup Aktivitetshus: 11.250 kroner.
  • Udvidelse af Form & Fritid Nørre Nebel: 250.000 kroner.
  • Hopperedskaber til Sportspark Blaavandshuk: 40.000 kroner.
  • Udvidelse af springcenter i Sportspark Blaavandshuk: 94.000 kroner.
  • Udstyr til mørkehåndbold i Hodde-Tistrup Hallen: 28.000 kroner.
  • Redskaber til børn i skytteklubben i Hodde-Tistrup Hallen: 5.000 kroner.
  • Optegning af tennisbanen i Hodde-Tistrup Hallen: 5.700 kroner.
  • Klatretove og andet til Hodde-Tistrup Hallen: 33.500 kroner.
  • Podieudstyr til Hodde-Tistrup Hallen: 59.375 kroner.
  • Loftshængtet springøvelsesskinner til Outrup Kultur- og Idrætscenter: 53.000 kroner.
  • Ventilation i spiinglokale i Horne Idrætspark: 49.000 kroner.
  • Sundhedsfremmende projektet i Helle Hallen: 25.000 kroner.
  • E-sport og Makerspace i Helle Hallen: 50.000 kroner.
Annonce

Ændrede i indstilling

Forvaltningen havde lagt op til at give det, der var søgt om, til 12 ud af 14 ansøgte projekter. Men politikerne ville kun give 53.000 kroner i stedet for knap 80.000 kroner til loftshængte springøvelsesskinner i Outrup Kultur- og Idrætscenter.

Mads Sørensen (V) forklarer, at det skyldes, at politikerne kun undtagelsesvis vil støtte med mere end 50 procent af projektets samlede værdi, og Outrup Kultur- og Idrætscenter havde søgt om 75 procent.

Det frigav 25.000 kroner, som Helle Hallen får gavn af til et sundhedsfremmende projekt. Forvaltningen havde anbefalet at give afslag, fordi det minder meget om et andet kommunalt tiltag.

- Men vi vil selvfølgelig gerne imødekomme hallen, når den tager et initiativ, som den gerne vil i gang med, siger Mads Sørensen.

Annonce

Glæder sig over udvidelse

Mads Sørensen glæder sig over, at der er basis for en udvidelse af idrætscentret i Nørre Nebel. Han mener, at det er ændrede idrætsvaner, der har ført til, at der er et behov for flere fleksible rum, og han roser bestyrelsen for at agere på det:

- Der sidder en bestyrelse, der tænker, at en hal har mulighed for at skabe aktiviteter og nye forretningsområder. Der er det nogle gange, at de faciliteter - nemlig én stor 20 gange 40 meter stor hal - måske ikke imødekommer de idrætsvaner, som borgerne har. Vores idræts- og foreningsliv er på alle mulige måder altid under forandring, siger han.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

Forslag til ny bypark byder blandt andet på tobaksplanter, hundeskov og vandhuller med salamandere

Annonce