Annonce
Sport

E-sportsholdet Astralis bliver sat til salg

Cooper Neill/Ritzau Scanpix
REFRSH, firmaet bag det danske e-sportshold Astralis, vil sætte holdet til salg, oplyser bestyrelsesformanden.

Counter Strike-holdet Astralis skal finde ny ejer.

Det siger bestyrelsesformand i RFRSH Nikolaj Nyholm i et interview med CS: GO-hjemmesiden HLTV.

RFRSH er firmaet bag Astralis.

Kommunikationsdirektør i RFRSH Steen L. Laursen bekræfter over for TV2 Sport, at Astralis skal adskilles fra moderselskabet.

- Det har altid været vores forretningsplan at udvikle hold og opbygge brands, forretning og performancekultur samt tiltrække investorer, sådan som vi har gjort med en række CS: GO-brands allerede, siger Steen L. Laursen til TV2 Sport.

RFRSH er i gang med at skabe en verdensomspændende Counter Strike-turnering, som underholdningsvirksomheden vil bruge alt sin energi på, og derfor er det helt naturligt, at den nu vil skille sig af med Astralis, forklarer Steen L. Laursen.

Ifølge TV2 Sports oplysninger vil Astralis med sine fem danske spillere på holdet forblive dansk, men ejerskabet kan blive udenlandsk.

Kilder med kendskab til prissætning af e-sportshold oplyser til TV2 Sport, at prisen for holdet kan være op mod 15 millioner euro svarende til 112 millioner danske kroner.

Og processen med at finde en ny ejer ventes ikke at tage lang tid.

Ifølge TV 2 Sports oplysninger skulle salget meget gerne være gennemført allerede inden slutningen af august, hvor Berlin er vært for en major, som sportens største turnering kaldes. Astralis har to gange vundet en major.

Astralis har tidligere ligget nummer et på verdensranglisten, men ligger nu på tredjepladsen.

Counter Strike-holdet kom ud af 2018 med et underskud på 6,9 millioner kroner, fremgik det af årsregnskabet i begyndelsen af juli.

/ritzau/

Annonce
Læs nyheden på HLTV''s hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce