Annonce
Sport

Ebbe Sand skal holde landsholdets angribere skarpe

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
For tredje gang bliver Ebbe Sand en del af staben omkring landsholdet, hvor han skal være angrebstræner.
Annonce

Den tidligere topangriber Ebbe Sand skal igen være angrebstræner for det danske fodboldlandshold.

Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) fredag på sin hjemmeside.

Det er tredje gang, at 47-årige Sand bliver en del af trænerstaben på landsholdet, efter at han indstillede karrieren for 14 år siden.

- For mig har landsholdet altid været som at komme hjem, og derfor glæder det mig fortsat at skulle være en del af det danske landshold, siger Ebbe Sand til hjemmesiden.

Landstræner Kasper Hjulmand, der i coronapausen har afløst Åge Hareide, fremhæver Sands personlighed og mentalitet.

- Ebbe Sand har forudsætningerne til at blive en stor kapacitet for os i forhold til arbejdet med vores angrebsspil, herunder gennembrud- og afslutningsspillet.

- Han passer rigtig godt ind på holdet, fordi han ved, hvordan dynamikken er på et landshold, og hvad det betyder at repræsentere sit land, siger Kasper Hjulmand.

Ebbe Sand var angrebstræner på landsholdet fra 2008 til 2014 under Morten Olsens ledelse. I 2020 blev han en del af trænerstaben under Hareide.

Som aktiv var han en stor angrebsprofil i Brøndby og senere tyske Schalke 04. På landsholdet blev det til 66 kampe og 22 mål.

Ebbe Sand tiltræder i sit nye job 1. juli.

/ritzau/

Nyheden om ansættelsen af Ebbe Sand på DBU''s hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce