Annonce
Sydjylland

Ecco-familien bag trecifret millionopkøb af boliger på Fyn

Regnskabet antyder, at der kan være flere ejendomsinvesteringer på vej fra Ecco-familien gennem selskabet Kinnerton Boligudlejning. Foto: Claus Fisker/Scanpix
Et selskab, som Ecco-familien ejer størstedelen af direkte og inddirekte, har købt boliger i Odense til en værdi af over 120 millioner kroner.

Opkøb: 6399 kvadratmeter byggeareal fordelt på 64 bygningsenheder.

Det er, hvad selskabet Kinnerton Boligudlejning har investeret mange millioner kroner i, skriver Ejendomswatch. Ifølge netmediet er der mere konkret tale om et opkøb af rækkehuse i Odense, der i seneste regnskab er bogført til 120,9 millioner kroner. Ser man nærmere på ejerkredsen bag Kinnerton Boligudlejning afsløres det, at en af Danmarks rigeste familier har en finger med i spillet.

Familien Kasperzak, der står bag fodtøjsgiganten Ecco, kontrollerer nemlig selskabet, idet familien sammenlagt ejer mere end halvdelen af Kinnerton direkte og inddirekte.

Både skokoncernens holdingselskab, Ecco Holding, og bestyrelsesformand Hanni Toosbuy Kasprzak, har således ejerandele, der bringer familiens samlede andel op over 50 procent.

Kinnerton ejer i forvejen aktiver i Kolding og i Sdr. Bjert i Sydjylland. Selskabets regnskab antyder, at der kan være flere opkøb på vej. Det fremgår nemlig, at formålet er at "investere i og forestå driften af danske boligudlejningsejendomme i vækstområder".

Til Ejendomswatch siger Kinnertons direktør Jens Bisgaard-Frantzen, at selskabet kigger efter opkøb i byer, der rent befolkningsmæssigt er i vækst, og som har boliger, der udlejningsmæssigt passer til gennemsnittet af den danske befolkning.

En talsmand for Ecco-familien oplyser til EjendomsWatch, at familien ikke ønsker at udtale sig om opkøbet.

Ecco-familien er blot én i rækken af danske velhaverfamilier, der har placeret en del af deres formue i fast ejendom. Det gælder eksempelvis også, at Bestseller-familien Holck Povlsen, Jysk-familien Larsen, den tidligere BR Legetøj-familie Gjørup samt Pandora-grundlæggerne Enevoldsen er aktive ejendomsinvestorer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Alle vil holde ferie i Danmark

112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Erhverv

Klar melding: Tyskland byder inden for hos Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce