Annonce
Erhverv

Ecco gennemfører kæmpeopkøb: Satser massivt i Rusland

Ecco har foretaget sin hidtil største investering ved at opkøbe sin russiske distributør. Pr-foto
Skokoncernen Ecco overtager den store, selvstændige russiske distributør, Ecco Ros, og dermed en masse skobutikker på et af sine vigtigste nøglemarkeder

Opkøbet af Ecco Ros er Ecco-koncernens hidtil største investering, uden at koncernen ønsker at sætte tal på beløbet størrelse.

Virksomheden, der har hovedsæde i sønderjyske Bredebro, har i næsten 30 år samarbejdet med sin russiske distributør. I dag omfatter distributionsvirksomheden 215 Ecco-butikker i Rusland, Hviderusland, Kasakhstan, Armenien, Usbekistan, Aserbajdsjan og Kirgistan.

- Vores russiske partner har på mange måneder været på forkant, især inden for markedsføring, og opbygget en meget stærk brand-position for Ecco i Rusland, hvor Ecco er et af de mest kendte varemærker, skriver Michel Krol, Eccos globale salgsdirektør, i pressemeddelelsen.

I de senere år har Ecco Ros også opbygget en stor forretning inden for e-handel.

Annonce

Sko målrettet til Rusland

Ecco vil nu udvide sine aktiviteter i Rusland og blandt andet udvikle produkter direkte målrettet mod russiske forbrugere.

Rusland er et af Eccos største markeder, men lige som andre traditionelle kernemarkeder har det russiske været presset i de senere år. I 2018 faldt salget af sko til Rusland, men distributøren lykkedes alligevel med at øge omsætningen med syv procent, fordi butikkerne var i stand til at sælge dyrere sko til kunderne.

Med købet omfavner Ecco en endnu større del af sin værdikæde. Virksomheden skiller sig i forvejen ud, fordi Ecco modsat mange konkurrenter selv ejer alt fra garverier til skofabrikker og de butikker og netbutikker, hvor kunderne køber skoene.

Ecco ejes af Kasprzak-familien, anført af bestyrelsesformand Hanni Toosbuy Kasprzak. Koncernen omsatte i 2018 for 9,8 milliarder kroner og tjente 1,5 milliarder kroner før skat. Regnskabet for 2019 forventes offentliggjort sidst i februar.

Skoene fra Ecco sælges i 99 lande fra 2.250 Ecco-butikker og over 14.000 øvrige salgssteder. Virksomheden, der er grundlagt i 1963, beskæftiger 21.300 ansatte over hele verden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce