Annonce
Vejen

Eddie fangede sin allerførste fisk

Tiårige Eddie Henriksen var på sin anden fisketur - og den første der fik bid denne søndag. Den lille fisk var hans allerførste fangst, så han var meget stolt. Foto: Martin Ravn
Vejen & Omegns Sportsfiskerforening havde søndag inviteret til Lystfiskeriets Dag ved fiskesøen Drostrup Sø.

Drostrup: Om fisk også har en tendens til at sove lidt længere om søndagen, skal være usagt. I hvert fald havde de ikke travlt med at bide på krogene, da Vejen & Omegns Sportsfiskerforening søndag havde inviteret til den årlige Lystfiskeriets Dag. Det er en dag, hvor børn og voksne, der ikke er medlemmer af foreningen, har mulighed for at komme og prøve kræfter med fiskeriets univers.

Der skulle nemlig gå lidt over en time, inden en af de fremmødte - tiårige Eddie Henriksen - fik bid for første gang. Det var også hans allerførste fangst nogensinde, for turen til put and take-søen Drostrup Sø var kun hans anden fisketur. Og selvom den fisk, han fangede, ikke var meget mere end ti centimeter lang, så tog det på ingen måde fangstglæden fra ham.

- Jeg følte mig da helt vildt stolt, kom det fra Eddie Henriksen, inden han skulle i gang med at sætte ny madding på krogen, så den næste fisk måske kunne blive en anelse større.

Annonce
Hans Jørgen Pedersen tænder op i grillen. Det var dog ikke friskfangede fisk, men derimod pølser, der skulle grilles. Foto: Martin Ravn

Ingen fangstgaranti

Det krævede dog tålmodighed, for der er ingen fangstgaranti i put & take-søen, selvom der ifølge Hans Jørgen Pedersen fra Vejen & Omegns Sportsfiskerforenings bestyrelse skulle være masser af regnbueørreder i fiskesøen.

Til gengæld er der så garanti for noget helt andet - og for mange måske endnu bedre - nemlig fred, ro og ren afslapning. Og det er netop noget af det, som Hans Jørgen Pedersen, der har været lystfisker de seneste 32 år, godt kan lide ved fiskeriet.

- Man kommer ud i naturen og kan slappe helt af. Dengang jeg arbejdede, brugte jeg det meget til at stresse af med. Det er rigtig afslappende, fortalte Hans Jørgen Pedersen, der sammen med et par andre medlemmer fra sportsfiskerforeningen stod klar til blandt andet at forklare, hvordan man får rigget sin fiskestang rigtig til og hvilken madding, der er bedst at bruge.

Og så var det ellers bare om at få kastet linen i vandet og håbe på, at fiskene på et tidspunkt lod sig friste og bed på.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce