Annonce
Sport

Medie: Eddy Merckx forlader hospitalet efter styrt

Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Eddy Merckx styrtede søndag og blev fragtet på hospitalet. Ifølge AFP var han mandag aften udskrevet igen.

Cykellegenden Eddy Merckx blev mandag kørt på hospitalet efter et styrt, og mandag aften havde han forladt hospitalet igen.

Det beretter nyhedsbureauet AFP.

Det var den belgiske avis Het Nieuwsblad, der tidligere mandag kunne fortælle, at Merckx søndag styrtede på sin cykel på en køretur med nogle venner.

Han blev efterfølgende fragtet til et hospital i Dendermonde med en hovedskade, som han skulle undersøges for mandag.

Mandag aften beskrev AFP så, at Merckx ifølge Stephane Thirion, som er en nær ven til Merckx, havde forladt hospitalet igen.

På hospitalet i Dendermonde ville man ikke kommentere nyheden.

Ifølge AFP har den tidligere spiller og træner i fodboldklubben Anderlecht Paul Van Himst, som også er en mangeårig ven af Eddy Merckx, fortalt til belgisk tv, at han var i kontakt med cykellegendens kone søndag, og hun forklarede, at Eddy Merckx havde det godt efter omstændighederne.

Merckx har tidligere fået indopereret en pacemaker, og derfor behandles han med større forsigtighed, skrev Het Nieuwsblad.

74-årige Merckx regnes af mange som den største cykelrytter nogensinde. Gennem en imponerende karriere, der sluttede i 1978, vandt han blandt andet Tour de France og Giro d'Italia samlet fem gange.

Belgieren har stadig rekorden for fleste etapesejre i Tour de France med 34 af slagsen.

Det blev også til tre verdensmesterskaber, fem sejre i Liège-Bastogne-Liège og tre i Paris-Roubaix på en nærmest endeløs liste over sejre.

/ritzau/

Annonce
Het Nieuwsblads artikel om Eddy Merckxs styrt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Esbjerg

Video: Molboarbejde med massive vandmasser: Bilka-kryds oversvømmet da store regnmængder blev pumpet i ring

Annonce