Annonce
Billund

Edel Clausen er ny hotel manager hos Zleep Hotel Billund Airport

Edel Lund Clausen bliver ny hotel manager hos Zleep Hotels. PR foto
- Jeg tror på, at talent er overvurderet og at træning er undervurderet. Det er mit mantra, udtaler den kommende hotel manager hos Zleep i Billund.

Billund: Edel Lund Clausen skal stå i spidsen for Zleep Hotel Billund Airport, hvor hun får titlen hotel manager.

Med en placering kun 200 meter fra Billund Lufthavn og med under tre kilometer til både Lalandia og Legoland, er Zleep Hotel Billund Airport et ganske velbesøgt og specielt Zleep Hotel. Her omfavner klientellet alt fra udenlandske turister, til børnefamilier og forretningsfolk. En gæstekombination som Edel Clausen ser frem til nu selv at skulle favne:

- Jeg er energisk, handlekraftig og proaktiv i min tilgang til hoteldrift- og ledelse, og disse kompetencer ser jeg enormt meget frem til at anvende i praksis som ny hotel manager i Billund. Med et klientel der spænder vidt og med tydelige segmentforskelle sommer og vinter imellem, vil også omstillingsparathed og vedholdenhed være to kompetencer, jeg selv og mit personale skal afspejle. Jeg ønsker, at vi hver dag skal træne for at blive lidt bedre. Jeg tror på, at talent er overvurderet, og at træning er undervurderet. Det er mit mantra, udtaler Edel Clausen i en pressemeddelelse.

Annonce

Erfaren dame

Gennem 25 år har Edel Lund Clausen samlet erfaring inden for alt fra ledelse og kommunikation til økonomi og salg, og flere hotelkæder, herunder Scandic og First Hotels, har tidligere haft fornøjelsen af Zleep Hotels nye hotel manager.

Edel Lund Clausen overtager stillingen som hotel manager på Zleep Hotel Billund Airport 1. december. Zleep Hotel Billund Airport er et nyrenoveret hotel med 163 værelser, fitnessrum og et stort loungeområde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce