Annonce
EfB

EfB-anfører: Det var en rigtig EfB-sejr

- Vi skal ikke fokusere så meget på, at det skal være angriberne, der scorer målene - hele holdet skal lave mål, sagde Markus Halsti, der altså bar sin del af opgaven mod Lyngby. Foto: John Randeris/Scanpix 2019
Markus Halsti erkendte gerne, at spillet mod Lyngby lod meget tilbage at ønske, men han var meget tilfreds med attituden og pointene. Træneren vil bruge kræfter på at bygge Adrian Petre op i den kommende uge, men han stiller også krav til rumæneren.

EfB-anfører Markus Halsti var en yderst tilfreds mand efter 1-0-sejren over Lyngby, selv om han uden tøven erkendte, at spillet havde været alt andet end prangende.

- Men hvis det stod til mig, vandt vi 1-0 hver gang. Der findes ikke noget bedre end at kæmpe sådan en smal sejr hjem. Det er nok, fordi jeg har lidt en svensk fodboldopdragelse, og fordi jeg er forsvarsspiller, men for mig er 1-0-sejre bare de bedste, sagde Markus Halsti, der kaldte sejren over Lyngby for en rigtig EfB-sejr.

- Vi stod nok længere tilbage på banen i anden halvleg – også inden det røde kort – end vi havde ønsket, men det er grundlæggende sådan her, vi skal vinde vores kampe. Vi er ikke Barcelona og skal ikke vinde vores kampe ved skønspil, vi skal arbejde hårdt, vi skal stå godt defensivt, og så skal vi slå til på en eller to af de chancer, vi får, sagde Markus Halsti.

Annonce

Kun pointene tæller

Det sørgede anføreren så selv for, da han kort før pausen stod helt rigtigt og fik ekspederet bolden i nettet efter et hjørnespark. Tilfældigt?

Ikke helt, forklarede han.

- Det var planlagt, at Joni (Kauko, red.) og jeg skulle løbe til forreste stolpe, så placeringen var ikke tilfældig, men det er selvfølgelig lidt heldigt, at den ender for fødderne af mig, sagde Markus Halsti, der scorede sit første turneringsmål for EfB – og i øvrigt det første i det hele taget siden 2014 – dengang for Malmö FF.

- Men det var også på tide, jeg har haft fire-fem store chancer i min tid i EfB, smilte anføreren.

Træner John Lammers smilte også. Ret bredt endda. Og han gad ikke bruge mange kalorier på at tænke på, at spillet med bolden hakkede noget.

- Lige nu er der bare ikke andet end point, der tæller, så må spillet komme senere. Vi spiller for at vinde, konkluderede John Lammers, der erklærede sig meget tilfreds med de to nye i startformationen, Nicklas Røjkjær og Mark Brink.

- Det gør det svært for mig at stille holdet næste gang, mente træneren, der dog allerede nu kender én ny i startopstillingen mod Silkeborg på søndag. Yuri Yakovenko har karantæne, og det giver plads til Adrian Petre. Rumæneren lignede en hængt kat, da han efter træningen lørdag fik at vide, at han ikke skulle starte inde mod Lyngby, og han samtidig lignede en mand, der skal bygges mentalt op til opgaven på søndag.

- Vi tager fat i ham og arbejder med ham, men det skal først og fremmest komme fra ham selv. Det her kan være hans chance, sagde John Lammers, der med et smil på læben til sidst i samtalen lige nåede at så tvivl om, hvorvidt Petre overhovedet skal spille søndag.

- Det kan jo være, at vi henter to nye angribere i næste uge, sagde han med det, der lignede et hollandsk glimt i øjet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Erhverv 112

Modefirma har sagt farvel til 15 ansatte: 2020 handler kun om at begrænse tabet

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce