Annonce
EfB

EfB gik efter tidligere Randers-træner

Ólafur Kristjánsson har spillet i AGF og været træner i både FC Nordsjælland og Randers. Foto: Henning Bagger / Scanpix 2017
Olafur Kristjansson sagde ifølge avisens oplysninger nej til EfB af familiære årsager. Sportschef Jimmi Nagel Jacobsen afviser at kommentere historien.

EfB var ifølge avisens oplysninger i sidste uge tæt på en løsning på trænersituationen, da klubben havde udset sig den tidligere FC Nordsjælland- og Randers-træner Olafur Kristjansson som ny cheftræner i stedet for den vikarierende træner Claus Nørgaard.

Parterne skulle have været tæt på en løsning, men i den sidste ende faldt aftalen.

Olafur Kristjansson blev fyret i Randers i 2017 og har siden udtalt til et islandsk medie, at han havde fortrudt, at han ikke havde taget sine egne assistenter med til klubben, fordi han på den måde ville have nærmeste medarbejdere, der var mere loyale over for ham end for klubben, men det er ifølge avisens oplysninger ikke derfor, at aftalen med EfB ikke blev til noget – det skulle i stedet være familiære årsager, der gjorde, at han foretrækker at blive i Island.

I EfB har sportschef ingen kommentar til det angivelige kontrakttilbud til Olafur Kristjansson.

- Vi melder noget ud, når der er noget at melde ud, siger Jimmi Nagel Jacobsen.

- Er I tættere på en løsning end i sidste uge?

- Det skulle vi gerne være, men det ved man jo aldrig. Vi melder noget ud, når der er noget konkret.

Annonce

Olsen kan dobbeltjobbe

Peter Sørensen har tidligere været nævnt som en mulighed, og EfB har erkendt at have haft kontakt til Hobro-træneren, der imidlertid er indstillet på at opfylde sin nuværende kontrakt.

Også Lars Olsen har været bragt i spil. Han er lige nu træner for det færøske landshold og er først officielt ledig på markedet fra 1. januar, og så længe kan EfB nok ikke vente.

Ifølge avisens oplysninger skulle det dog ikke være umuligt for Lars Olsen at passe jobbet som både landstræner og klubtræner på én gang i en kortere periode, og det kunne være den åbning, EfB skal bruge for at ansætte den tidligere landsholdsanfører, men i sidste uge havde der ifølge avisens oplysninger ikke været kontakt mellem parterne.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce