Annonce
Esbjerg

EfB håber på 8.000 tilskuere på stadion på søndag

EfB's direktør Brian Knudsen håber på op imod 8.000 tilskuere på Blue Water Arena, når EfB med tre sejre i bagagen tager imod FCK på søndag klokken 16. Arkivfoto

Med tre sejre på stribe har EfB gjort sig fortjent til en gedigen tilskueropbakning, når mandskabet søndag tager imod FCK. Direktør håber på 8.000 tilskuere, og borgmesteren sender en appel.

Esbjerg: Ubesejret i fire kampe, heraf er tre vundet, senest på udebane mod topholdene fra Brøndby og AaB.

Esbjergs genfødte fodboldflagskib, EfB, har gjort så god en reklame for sig selv, at direktøren i den ellers hårdtprøvede klub igen fornemmer en spirende fodboldfeber i landets femtestørste by.

Brian Knudsen håber således på op imod 8.000 tilskuere, når EfB på søndag klokken 16.00 tager imod Danmarks aktuelt bedst spillende fodboldhold, FCK.

- Jeg synes godt, man kan mærke, at der igen bliver snakket fodbold rundt omkring. Én ting er det, oprykningen har medført, dertil kommer så, at vi fået denne meget fine start på superligaen, siger Brian Knudsen.

Han har rodet lidt rundt i klubstatistikerne, og de viser, at det er cirka fem år siden, at EfB sidst vandt tre kampe i træk. Desuden viser tilskuerstatistikken, at man skal tilbage til juli 2015, hvor omkring 9.000 tilskuere var på Blue Water Arena mod FCK. Så mange tør EfB-direktøren ikke helt håbe på søndag, men han vil gerne overhale sæsonrekorden i 1. division, hvor 7.043 dukkede op til oprykningskampen mod Silkeborg.

Annonce

Jeg vil naturligvis også gerne appellere til, at så mange som muligt kommer på stadion søndag. Det er godt for vores by, og jeg synes faktisk også, at indsatsen og spillet på banen har vist, at der er noget at komme efter.

Jesper Frost Rasmussen, borgmester

Noget at komme efter

Kampen søndag mod FCK bliver samtidig for EfB en indikation af forholdet mellem klubben og de mange fans, som i seneste sæsoner har fravalgt Blue Water Arena. I 1. division havde EfB i gennemsnit 3.205 tilskuere på hjemmebanen, mens klubben i sæsonen, hvor den rykkede ned, havde et tilskuersnit på 4.341. Ellers har EfB i gennem mange sæsoner i den bedste række ligget på mellem 6.000-7.000 tilskuere på Blue Water Arena.

- Alle er velkomne. Jeg håber bare, at så mange som muligt dukker op på søndag, så vi kan få en god fest. Det trænger fansene, spillerne, klubben og byen til, siger Brian Knudsen.

Også kommunens førstemand, borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), der er blandt de 1.400-1.500 sæsonkortholdere ved EfB's hjemmekampe, mener, at det er værd, at fansene overvejer at skifte lænestolen og tv'et ud med stadionoplevelsen.

- Jeg vil naturligvis også gerne appellere til, at så mange som muligt kommer på stadion søndag. Det er godt for vores by, og jeg synes faktisk også, at indsatsen og spillet på banen har vist, at der er noget at komme efter, siger borgmesteren.

I de første tre hjemmekampe har EfB haft et snit på 4.190 tilskuere.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Butikschef jagtede kødtyv på gaden

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce