Annonce
forside

EfB Ishockey-topscorer dør blot 40 år gammel

Den tidligere ishockeyspiller Scott Matzka, der har optrådt for Esbjerg, er død, 40 år gammel. Her i en spilsituation for Odense. Arkivfoto

Scott Matzka, der i 00'erne var blandt de absolut største stjerner i dansk ishockey, døde søndag i en alder af blot 40 år.

USA: Søndag morgen afgik en af de helt store profiler i den danske ishockeyliga, Scott Matzka, ved døden - blot 40 år gammel af amyotrofisk lateral sklerose (ALS).

- Tidligere denne morgen afgik Scott ved døden, mens han var omgivet af venner og familie. Han forlod denne verden på sine egne vilkår og nægtede, at ALS (eller andre) skulle diktere, hvordan han tog sit sidste skift. Hans vedholdenhed, generøse natur og humoristiske sans forblev ved ham helt til slut. Hans sidste ord blev med et højt hævet øjenbryn, en smil i øjnene og smil på læberne, skriver Matzka-familien på Scott Matzka-My Turn4ALS' facebookside.

Annonce

ALS

Amyotrofisk lateral sklerose er en sygdom, der rammer de motoriske nerver i hjernen, hjernestammen og den forlængede rygmarv. ALS hindrer derfor kroppens muskler i at reagere på hjernens signaler. I USA er sygdommen også kendt som Lou Gehrigs's Disease efter den berømte baseballspiller.Årsagen til ALS er i de fleste tilfælde ukendt. I 5-10 procent af tilfældene menes det at være arveligt og forbundet med mutationer i generne SOD-1 og C9orf72.

De tidligste symptomer på sygdommen er tiltagende svaghed i arme og ben eller tale- og synkebesvær.

Diagnosticeret med ALS lever man sjældent mere end fire år.

Fighteren tog kampen op

Scott Matzka var i midten af 00'erne, da niveauet i den danske ishockeyliga var på sit højeste, en af de mest toneangivende spillere. Oftest i kæde sammen med Brett Lysak lavede Matzka 111 mål og 249 point i 170 kampe. Efter tre sæsoner i Odense, hvor han i 2006-2007 sluttede som ligaens topscorer, skiftede Matzka i 2008 til EfB Ishockey, hvor han blev klubbens topscorer med 66 point i 44 grundspilskampe.

Diagnosticeringen af ALS fik Scott Matzka i 2014, to år efter at han havde lagt skøjterne på hylden. Sine sidste år brugte Scott Matzka sammen med familien på at øge opmærksomheden på ALS, hvilket blandt andet førte til filmen My Turn. I 2016 fortalte Scott Matzka åbent om sin sygdom i et indlæg på The Players Tribune. Det fik ishockeyfans verden over til at støtte op om Matzkas indsamling mod ALS.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce