Annonce
EfB

EfB-profiler tæt på at ende i slagsmål

Rodolph Austin, her i kampen mod AaB, blev rasende over Yakovenkos hævnakt, og så var der ballade. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Rodolph Austin og Yuri Yakovenko stødte sammen på den hårde måde til fredagens træning og måtte skilles ad af trænere og holdkammerater. Træner John Lammers elskede det, han så.

Bølgerne gik højt til en yderst intens fredags-træning i EfB, og en enkelt gang skvulpede det over, da Rodolph Austin og Yuri Yakovenko tilsyneladende var tæt på at ende i regulært slagsmål.

Det startede med, at Austin fik fat i Yakovenko med en hård, men ren tackling - ukranieren lå i et minuts tid og ømmede sig. Da han kom på benene igen, tog han revanche med en knap så ren tackling, og så blev Austin stiktosset.

- Jeg tacklede dig rent, stop det der, brølede jamaicaneren, der var klar til at fare i flæsket på Yakovenko.

Var holdkammerater og trænere ikke kommet imellem, havde det måske udviklet til et regulært slagsmål. Nu endte det med, at de to først snakkede sig til rette på banen og siden blev kaldt til orden af træner John Lammers - det endte i et forsonligt håndtryk, og de to traskede afsted side om side, da træningen var ovre.

Og selv om John Lammers altså måtte agere mægler og uddele afmålte skideballer, var han efter episoden faktisk en meget tilfreds træner.

- Jeg elskede det, jeg så. Det er den slags vildskab, vi skal bruge, hvis vi skal ud af vores krise, sagde John Lammers.

- For mig at se var det lige heftigt nok?

- Jeg nægter at tro på, at der var sket noget, selv om vi ikke var gået imellem. De to er de bedste venner, og de kunne aldrig finde på at skade hinanden. De vil bare vinde, og det er godt.

- Så du var ikke nervøs for, at det udviklede sig?

- Slet ikke. Tværtimod er det godt at se den tænding, der var til træning. Hør her, jeg har en datter på 18 år, og jeg ville være lykkelig for at have alle disse drenge til svigersøn, fordi de er så søde og velopdragne. Og det er godt, at de er det. Men nogle gange er mine spillere måske også lidt for søde, og så er det godt at se, det ind imellem slår gnister, sagde John Lammers, der betragtede sagen som afsluttet, da spillerne havde forladt træningsbanen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Annonce