Annonce
EfB

EfB-reserver ydmyget i Ikast: Barsk debut til ny forsvarsspiller

Viktor Tranberg landede i Esbjerg mandag aften, og tirsdag eftermiddag fik han så en noget ærgerlig debut. Foto: EfB
Viktor Tranberg fik en halvleg på banen og var med til at lukke fire mål ind i 7-1-øretæven mod FC Midtjyllands reserver. EfB-sportschef tilfreds med truppen, men han udelukker ikke, at der sker mere inden transfervinduets lukning.

Mindre end et døgn efter, at Viktor Tranberg landede i Esbjerg og skrev under på en fireårig kontrakt, fik den nu tidligere FC Nordsjælland-spiller debut for sin nye klub, EfB.

En ganske brutal debut.

For den 22-årige forsvarsspiller var i en halvleg del af det EfB-reservehold, der blev ydmyget og udstillet med et 7-1-nederlag mod FC Midtjylland i Ikast.

Tranberg selv spillede første halvleg og var med til at lukke fire mål ind på mindre end et kvarter – han kunne ikke lastes for målene, men han gjorde så heller ikke nogen positiv forskel, inden han blev skiftet ud i pausen.

Lige inden da havde Patrick Egelund reduceret til 4-1 efter et fint oplæg fra Jeppe Brinch, og de to var sammen med Simon Bækgaard de eneste, der kunne være nogenlunde tilfredse med deres indsats – spillere som Mads Larsen, Mark Brink og Nicklas Røjkjær stod meget svagt i billedet.

Annonce

Tranberg var ønskespilleren

Viktor Tranberg træner onsdag for første gang med A-kæden, og da begynder arbejdet med at spille sig til en plads på superligaholdet for alvor. Et arbejde, hvor han fortrinsvis skal konkurrere med de to ”gamle” Rodolph Austin og Markus Halsti og i lidt mindre grad med Jeppe Brinch.

- Vi følte, at vi manglede en gardering i midterforsvaret, og nu er det op til Viktor at slås med de andre i truppen om spilletiden, siger sportschef Jimmi Nagel Jacobsen.

- Jeppe Brinch startede reserveholdskampen mod FC Midtjylland som højre back, ser I ham som midterforsvarer eller back?

- Når jeg sætter spillerne op på min opslagstavle, figurerer han som midterforsvarer, men det er da rigtigt, at han har vist, at han kan vikariere på begge backer.

- Når han spillede back i dag, kunne det måske også være et signal om, at Daniel Anyembe er ved at blive solgt?

- Det har intet med det at gøre, det er han ikke.

- John Lammers (EfB-cheftræner, red.) talte i sidste uge om, at I havde kig på én bestemt spiller, var det Viktor Tranberg?

- Det var det. Det er i hvert fald den eneste, vi har kigget intenst på på det seneste.

- Det vil med andre ord sige, at nu er I glade, og så kan transfervinduet godt lukke for jeres skyld?

- Sådan kan man ikke sætte det op. Det er rigtigt, at vi med den økonomi, vi har til rådighed, er tilfredse med den trup, vi har fået sammensat, og som udgangspunkt skal vi ikke handle mere, men du ved også godt, at i fodboldens verden forandrer tingene sig lynhurtigt, og meget kan se helt anderledes ud om tre uger.

Transfervinduet i Danmark lukker 2. september 23.59.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: En køn historie

Tilbage i 1990erne undersøgte danske forskere hvilken voksen, der havde størst betydning i et barns liv. Måske til irritation for ligestillingsfrontkæmperne tronede mor øverst på soklen og sikkert med et guddommeligt lys i baggrunden. Herefter fulgte yndlingspædagogen i børnehaven, legekammeraterne, og så fremdeles nedad på ranglisten, indtil far dukkede op. På samme plads som tilfældige bekendte af familien og naboens kat. Det var en værre historie, og siden har mange mænd oppet sig gevaldigt og lært at gå med babysele, ja nogle har strammet sig virkelig an og fået en fødselspsykose. Ellers også hænger det måske sammen med, at begreberne familie og far og mor er blevet mere elastiske størrelser, hvilket kan give udviklende samtaler på legepladsen: - Hvem er den dame der? - Det er min mor. - Hvem er så damen ved siden af? - Det er min far. Endelig er der dem, der helt undgår konflikten om far og mor ved at introducere udtrykket en forælder. Smag på ordet. En kønsneutral sutsko. Men det passer måske godt til en tid, da køn er i vælten og noget man vælger, lige som man vælger skjorter fra bøjlen. På Facebook kan man efter sigende vælge mellem 71 køn. Det kan selvfølgelig give beskæftigelse på de lange vinteraftener – lidt lige som at lægge puslespil med 1500 brikker - men jeg ikke er sikker på, at jeg har lyst til at tænke på, hvordan nummer 71 ser ud. Hvordan er det endt der? Og hvornår kommer fænomener som ”mors dag ”og ”fars dag” under beskydning? For det ligner strengt taget en kønsstereotyp af de værre. Man kunne med held – det ville også være meget rationelt – finde det svenske udtryk ”hen” frem. Så kan man slå de to dage sammen og undgå i hvert fald én tur i butikker: - Værsgo og glædelig hens dag. Jeg er så ikke sikker på, at de kvinder, der havde vænnet sig røde roser og dyr chokolade, vil blive begejstret for en gave af mere neutral karakter. Et kinesisk waterpas til 20 kroner eller hvad man i en anden kønsstereotyp tid ville give som fars dags gave. Tværtimod er jeg ret sikker på, at hammeren ville falde. Men selvfølgelig ikke fars hammer.

Annonce