Annonce
EfB

EfB's georgier havde det svært i Parken: Først øretæve - så ferie

Den tidligere EfB'er Otar Kakabadze, til venstre, spillede hele kampen mod Danmark og gjorde det som en af de få rimeligt. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
EfB’s Lasha Parunashvili havde en svær aften i Parken på en position, han ikke normalt spiller. Nu ser han frem til ferie og har lige som de øvrige EfB’ere i landsholdstjeneste fået en uge ekstra.

Det var en lavmælt og træt Lasha Parunashvili, der sent mandag aften traskede mod spillerbussen efter Georgiens 5-1-nederlag mod Danmark i Parken.

EfB’s georgiske midtbanespiller fik lov til at spille med i en times tid, uden at han gjorde nogen forskel for noget af holdene.

- Jeg synes egentlig, at det gik okay. Mest i anden halvleg, da jeg fik lidt flere bolde at arbejde med, men jeg havde det svært, fordi jeg spillede på en uvant position, sagde Lasha Parunashvili, der ikke spillede 6’er som i EfB – altså den kontrollerende defensive midtbanespiller – men mere som 8’er med flere offensive pligter.

Dem nåede han ikke at udfylde ret mange af, inden han blev skiftet et kvarter efter pausen, men alligevel var han på en måde tilfreds.

- Det var en svær kamp, fordi vi mødte et godt dansk hold, og fordi vi manglede fem-seks af vores bedste. Men for mig var det stort at være med, det var min første turneringskamp fra start for det georgiske A-landshold, sagde Lasha Parunashvili.

Annonce

14 dage hjemme i Georgien

Han afsluttede denne mandag 10 dages landsholdstjeneste med Georgien – i den forrige EM-kamp om fredagen mod Gibraltar kom han ikke på banen – og han glædede sig til at komme hjem til Georgien og væk fra fodbold.

- Det var en lang sæson med EfB, og selv om det var dejligt at blive udtaget til landsholdet, har det også været hårdt, fordi jeg slet ikke har holdt ferie. Det gør jeg i de næste 14 dage, sagde Lasha Parunashvili, der således har fået en uges ekstra ferie af klubben.

EfB indleder træningen på mandag den 17. juni, men Lasha Parunashvili, Joni Kauko, Adrian Petre, Jacob ”Lungi” Sørensen og Mark Brink, der alle har været i landsholdstjeneste i sommerferien, har fået lov til at vente med at møde til mandag den 24. juni. For Petres vedkommende afhænger det desuden af, hvor langt Rumænien når ved U21-EM.

De fem er således ikke med i den første træningskamp 22. juni mod Randers.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce