Annonce
Sport

EfB's hurtigløber melder sig klar til FCK-kampen

Emmanuel Oti Essigba er meget fortrøstningsfuld, når det gælder hans egen deltagelse i søndagens hjemmekamp i superligaen mod FC København. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Emmanuel Oti Essigba udgik af mandagens superligakamp i Aalborg med en mindre forstrækning i baglåret.

Men den 21-årige ghaneser, der naturligvis tog det meget roligt dagen efter holdets tredje 1-0-sejr i træk, er helt sikker på, at han bliver klar til den næste kamp.

Og det er ikke en hvilken som helst kamp. Søndag gæster FC København nemlig Blue Water Arena.

- Den kamp vil jeg bare ikke misse, og skaden er ikke alvorlig på nogen måde. Det har sundhedsstaben allerede undersøgt. Det er en lille forstrækning i baglåret.

- Og i dag går det faktisk allerede meget bedre, fortalte Emmanuel Oti Essigba med et stort smil på læben.

Sejren har gjort godt på Oti og holdkammeraterne.

- Stemningen er selvfølgelig rigtig fin, så det nyder vi, men vi ved også, at det hurtigt kan vende, og derfor holder vi fokus 100 procent.

Oti måtte hjælpes fra banen i Aalborg efter en god times spil, og det ærgrede ham.

- Da AaB pressede os helt tilbage til sidst, ville det have passet mig fint at have været på banen. Vi fik nogle kontramuligheder, hvor de havde mange spillere fremme - og i den situation kunne jeg have brugt min fart.

Annonce

Har vist vejen

Og farten kan han så passende bruge mod et FCK-hold, der torsdag en altafgørende kamp mod italienske Atalanta om at avancere til gruppespillet i Europa League.

På direktionsgangen i EfB håber administrerende direktør Brian Knudsen på, at vestjyderne kommer på stadion i stort tal søndag eftermiddag.

- Lad os lave en fodboldfest ud af det. Jeg synes, at spillerne har vist vejen, så vi satser da på, at vi måske bliver i omegnen af 8000 tilskuere på Blue Water Arena.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce