Annonce
EfB

EfB's marokkaner midt i ramadanen: Tighadouini var sulten - efter mål

Adnane Tighadopuini takkede de højere magter, da han havde scoret sine mål mod FC København. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
EfB’s marokkaner er troende muslim, og han havde ikke fået hverken vådt eller tørt siden klokken tre om morgenen søndag. Det kunne man ikke se. Sportschefen vil trods den gode præstation ikke forsøge at holde på Tighadouini.

Adnane Tighadouini var sulten på flere måder søndag aften.

Sådan rent fysisk, fordi han som troende muslim på grund af ramadanen ikke havde fået hverken vådt eller tørt siden klokken tre om morgenen søndag.

- Det var virkelig en hård kamp, fordi jeg var så sulten. Samtidig var det varmt, så mine ben blev tunge i anden halvleg, og jeg blev nødt til at gå ud, forklarede Adnane Tighadouini.

Sportsligt set var han også sulten, fordi han så brændende ønskede sig at få afleveret et godt indtryk i det, der måske var hans sidste kamp på Blue Water Arena.

- Det har været en frustrerende sæson for mig, fordi jeg har haft alt for mange skader. Det har jeg aldrig prøvet før, men i denne sæson har der hele tiden været noget galt, så jeg aldrig har været fit. Det er jeg nu, og så viser jeg, hvad jeg kan, sagde Adnane Tighadouini, der lavede EfB’s to første mål – to både vigtige og fremragende mål.

Annonce

Dermed er han nået op på tre superliga-mål i sin tid i EfB, og det er naturligvis alt, alt for lidt for en spiller med det topniveau, og meget tyder på, at Tighadouini efter sommerferien er over alle bjerge. Han er fortsat ejet af den spanske klub Malaga i et år endnu, og uanset om Malaga rykker op eller ej, eller om EfB spiller i Europa eller ej, så er planen, at han indløser sin returbillet til Spanien.

Med en anelse vemod, sagde han.

- Jeg har spillet i mange klubber i min karriere, men jeg har aldrig været en del af en gruppe som den her. Alle hjælper hinanden, alle er venlige, jeg har virkelig kun godt at sige om både klubben, holdet og byen, og hvem ved, måske vender jeg tilbage en dag, sagde Adnane Tighadouini.

Det vil EfB i første omgang imidlertid ikke gøre noget for at få til at ske, sagde sportschef Jimmi Nagel Jacobsen – både af økonomiske og sportslige årsager.

- Der er jo nogle beløb involveret her, som vi slet ikke kan betale, så økonomisk det kan være svært at se, hvordan vi skulle kunne beholde ham. Når man ser ham spille i dag, ser man jo det vanvittige topniveau, han har, men desværre har det været for sjældent, vi har set på grund af de mange skader. Jeg skal jo gøre op, hvor mange minutter og mål jeg får for mine penge, og det regnestykke har desværre ikke været tilfredsstillende med Adnane, siger Jimmi Nagel Jacobsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce