Annonce
EfB

EfB skal møde hviderussere i Europa League-kvalifikation

John Lammers og EfB skal en tur til Hviderusland i næste uge. Arkivfoto: Martin Ravn

EfB: Torsdag aften ryddede hviderussiske Shakhtyor Soligorsk sin maltesiske modstander, Hibernians, af vejen, og det betyder, at EfB i næste uge skal en tur til Hviderusland.

EfB træder ind i anden runde af kvalifikationen og indleder altså vejen mod Europa League med en kamp mod Soligorsk, der via to 1-0-sejre spillede sig videre i kvalifikationen.

EfB starter på udebane torsdag i næste uge på Stroitel Stadium. Der er kampstart klokken 19. Returkampen spilles torsdag 1. august klokken 19.45.

At det er hviderusserne, EfB skal møde, var også, hvad cheftræner John Lammers forventede. Efter lodtrækningen i juni vurderede han, at Soligorsk var det stærkeste hold. EfB's nye spiller, finske Pyry Soiri, har tidligere spillet i Soligorsk, så han bliver en del af forberedelsen til kampen.

- Det er klart, at vi skal bruge Pyrys viden om holdet, men vi skal også selv se dem, sagde han efter lodtrækningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce