Annonce
Debat

EfB spiser cheftrænere i ét væk

Læserbrev: Den nye kommende cheftræner for EfB, som formasteligt stadig ligger i sølle 1. division i næste sæson, bør tænke sig grundigt om, inden fjerpennen sætter blækket på en kontrakt. Husk især ét punkt om et "gyldent" håndtryk som vedhæng i aftalen.

Gennem de seneste 12 år har EfB haft 11 forskellige cheftrænere. Træneren er altså i gennemsnit gået selv eller fyret efter godt et år i EfB-ledelsens "kærlige" omsorg for en særdeles vigtig person, - træneren, som lægger linjen for holdet på grønsværen. Det kan vist ikke kaldes stabilitet, og det må da give rundforvirrede spillere, som konstant skal indstille sig på nye træneres påfund og strategi.

Til ære eller måske det modsatte for nogle kommer hermed listen over cheftrænere i EfB siden 2009. Olafur Kristjánsson (2020-2021), Troels Bech (2020-2020), Lars Olsen (2019-2020), John Lammers (2017-2019), Lars Lungi Sørensen (2016-2017), Colin Todd (2016-2016), Jonas Dal (2015-2016), Michael "Mex" Pedersen (2015-2015),  Niels Frederiksen (2013-2015), Jes Thorup (2011-2013), Ove Pedersen (2009-2011).

Annonce

Hver især personligheder på hver deres måde, men som måske slog sig på EfBs ledelsesstil. Jeg ønsker lykke til og alt det bedste for den kommende cheftræner i det rygende varme sæde på Blue Water Stadion. Gid du må lykkes - det ønsker vi alle fodboldfans i Esbjerg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce