Annonce
EfB

EfB-sportschef om kontraktforlængelser: Jeg er optimist

Ante Erceg er en af de seks spillere, der er på leje i EfB fra Brøndby, og inden han kan skrive under på en kortvarig forlængelse, skal Brøndby også nikke ja. Foto: Annett Bruhn
Jimmi Nagel Jacobsen udtaler sig ikke om enkeltsager, men han regner med, at der er en afklaring med de spillere, hvis kontrakt udløber 30. juni, inden den sidste kamp i grundspillet.

EfB: Mens der rundt om i det danske fodboldland bliver meldt lystigt ud om kontraktforlængelser med spillere, der oprindeligt kun var bundet frem til 30. juni, har der været stille i EfB.

Og det vil der være lidt endnu, fortæller sportschef Jimmi Nagel Jacobsen.

- Vi er i fuld gang med det, men som i så mange andre personale-anliggende fortæller vi ikke noget, før der foreligger en skriftlig aftale, og der er vi ikke endnu, siger Jimmi Nagel Jacobsen, der har hele ni spillere, hvis aftaler udløber 30. juni - Franz Brorsson, Ante Erceg, Vito Mannone, Rafal Kurzawa, Mohammed Dauda, Søren Reese, Markus Halsti, Rodolph Austin og Mathias Rosenørn – de seks førstnævnte alle på lejeaftaler.

- I modsætning til nogle af de andre klubber, der har meldt ud, har vi jo en del lejespillere, og her er det jo ikke kun to parter, altså spilleren og os, der skal være enige, der er der også en tredjepart, og det forlænger beslutningsgangen, fordi fodboldens verden jo lige nu er i en turbulent periode.

- Mohammed Dauda er nok på leje, men I har også en købsoption, så hvis I ville, kunne I jo bare indløse den, så ville det problem være løst?

- Det ville det, men heller ikke det vil jeg udtale mig om, det er interne personale-anliggender.

- I har også tre spillere, Halsti, Austin og Rosenørn, hvor det er mindre kompliceret, kan man forestille sig, at I melder ud af to omgange, som andre klubber har gjort, eller venter I på, at alt er på plads?

- Det må vi se på, det kan godt tænkes, at vi melder ud af flere omgange.

- I den aftale, der for nyligt blev indgået om disse forhold mellem Spillerforeningen og Divisionsforeningen, bliver der nævnt en deadline, der hedder 7. juni, der også er datoen for den sidste kamp i grundspillet – er det en opfordring, eller er det sådan, at man ikke kan forlænge aftalerne efter den dato?

- Jeg kan dårligt huske, om det blot kaldes en opfordring, men jeg regner bestemt med at have en afklaring inden da.

- Du vil ikke sige noget om indholdet af samtalerne, men kan du give os et fingerpeg om, hvor pilen peger hen?

- Vi er i en positiv dialog med alle, og jeg er optimist.

Når klubberne lige nu bokser med forlængelser af aftaler med enkelte spillere, hænger det sammen med, at standardkontrakterne kun løber til 30. juni, men på grund af coronakrisen er sæsonen forlænget til sidst i juli. Derfor skal spillerne skrive under på en aftale, der binder dem til klubber frem til udgangen af juli, hvis de skal spille sæsonen færdig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Erhverv

Klar melding: Tyskland byder inden for hos Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce