Annonce
EfB

EfB-træner efter 1-1 mod Silkeborg og sejr til Viborg: Nu er det en tvekamp om oprykning

Dommer Benjamin Svedborg havde ikke nogen udpræget heldig dag og gav blandt andet Jakob Ankersen en advarsel for brok efter en åbenlys fejlkendelse. Hverken Ankersen, Yakovenko eller Strunck, der også fik advarsler, er i karantæne til kampen mod Viborg. Foto: Frederikke Hejbøl Jensen
Olafur Kristjansson var glad for mange ting efter kampen mod Silkeborg. Ikke mindst den taktisk balance og udsigten til, at Patrick Egelund er tilbage på banen.

Det var ikke uden bagtanke og et skævt smil på læben, da EfB-træner Olafur Kristjansson efter 1-1 mod Silkeborg konstaterede, at alt nu tyder på, at Viborg er stukket af i toppen.

- Viborg kører bare derudad, og hvis vi nu siger, at de er så godt som sikker på at rykke op, kan de være, at de slapper lidt af. Nej, seriøst, det ser ud til, at det bliver en tvekamp om oprykning mellem Silkeborg og os, og på den front vidste jo godt, at intet ville blive afgjort i dag, sagde Olafur Kristjansson, der glædede sig mere over præstationen, end han ærgrede sig over resultatet.

- Samlet set kan man vel godt sige, at vi havde flest chancer og var tættest på at vinde, men jeg vil hellere snakke om, at jeg er glad for præstationen. Jeg er glad for, at vi hele kampen igennem holder disciplinen og aldrig giver dem den plads, de er så gode til at udnytte. Vi lod os ikke lokke, selv om vi kom bagud, sagde Olafur Kristjansson.

Annonce

- Så I har knækket koden til, hvordan I skal spille mod Silkeborg?

- Det ved jeg ikke, om vi har, men vi spillede i hvert fald sådan, som vi gerne ville, vi holdt dem stort set væk fra chancer, og det er meget, meget svært.

- Du valgte at tage Yuri Yakovenko ud i pausen – fordi han var tæt på rødt kort?

- Ja, lige da jeg var færdig med at snakke med spillerne i pausen, var han allerede på vej ud, fordi han var så ivrig. Jeg turde ikke lade ham spille videre.

- Nicklas Strunck var i min optik banens bedste – det var på tide, at han kom ind på den centrale midtbane?

- Hør nu her, det har hele tiden været meningen, han skulle spille central midtbane, og jeg har kun sat ham ud på kanten af nød, fordi jeg følte, at vores kantspillere ikke leverede. Han kan også spille på kanten, men han er bedst centralt.

- Hvad betyder det for holdet, at Patrick Egelund er tilbage?

- Rigtigt meget, det er fantastisk, at han er tilbage. Han giver os bare en anden dimension og nogle andre muligheder. Han er ikke klar til at spille 90 minutter, men han kan sikkert godt holde til en halvleg eller en time, så i princippet er der ikke noget i vejen for, at han kan starte inde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

EfB

EfB henter angriber i Silkeborg

Annonce