Annonce
forside

EFE-sagen

Læserbrev: Jeg følger med en vis interesse de efterhånden mange skriverier om problemerne og spekulationerne, der følger i kølvandet på Esbjerg Forberedende Erhvervskoles konkurs.

Som så mange andre undres jeg også over, at det kunne gå så galt, uden nogen fik reageret i tide. Det fyger med beskyldninger i alle retninger, og ingen kender til - eller har lyst til at ytre sig om - de mulige årsager til den overraskende konkurs.

Det undrer mig dog efterhånden endnu mere, at JV's journalist konsekvent benytter sig af unavngivne kilder fra skolens personalegruppe, når hun opsummerer handlingsforløbet, og sørme om man så ikke også kan notere sig et indlæg i debatten i dag, hvor avisen tillader, at personale uden navn stiller sandsynligvis berettigede spørgsmål ved den uldne sag.

I mine øjne har det altid været et must at give sig tydeligt til kende, hvis man ønsker at bidrage til en debat, det skal da ikke være nærmest omkostningsfrit at hænge sin holdning eller mening til offentlig skue, og det gælder ikke kun journalister, men ligeså personalegrupper.

Svar: Det er ikke sædvane for redaktionen at bruge hverken anonyme kilder eller anonyme læserbreve og bliver det heller aldrig, men i det konkrete tilfælde med medarbejdergruppen fra EFE fandt vi det begrundet, når man tager stedets nyere historie i betragtning. Skribenternes identitet er selvfølgelig redaktionen bekendt.

Christian Friis Hansen, redaktør.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce