Annonce
Indland

Effekten af nye udlændingestramninger er ukendt for VLAK

Regeringen og Dansk Folkeparti kunne fredag i sidste uge præsentere finansloven for 2019.

Regeringsnotat viser ifølge Berlingske, at udlændingestramninger får "mærkbar effekt" uden at sætte tal på.

Både regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti var glade.

Sådan så det ud fredag i sidste uge, da parterne blev enige om finansloven for 2019. Den indeholdt et såkaldt paradigmeskift i udlændingepolitikken med større fokus på hjemsendelser frem for integration.

Men regeringen kan ikke sætte tal på, hvor mange opholdstilladelser der vil blive inddraget som følge af de nye udlændingestramninger.

Det viser et regeringsnotat, som Berlingske er kommet i besiddelse af.

- Samlet set udgør de nævnte forslag til initiativer en væsentlig stramning, som må antages at få en mærkbar effekt i forhold til myndighedernes praksis i sager om inddragelse/nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser, står der ifølge Berlingske i notatet.

- Det vurderes således, at initiativerne samlet set vil medføre, at flere sager end i dag vil få det udfald, at opholdstilladelser inddrages/nægtes forlænget.

- Det er imidlertid ikke muligt at kvantificere effekten på udfaldet af sagerne eller på tilstrømningen til Danmark, står der yderligere.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) forklarer, at for mange faktorer spiller ind i forhold til at kunne komme med et tal. Men stramningerne får en mærkbar effekt, fastholder hun.

- Det handler også om, hvornår der bliver fred i de forskellige hjemlande, og det kan vi jo selvsagt ikke regne ind, siger Støjberg til avisen.

Langt flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal fremover rejse ud af Danmark, når der bliver ro i deres oprindelsesområde. Det er målet med finanslovsaftalen.

Den ambition er indfriet. Det vurderer Peter Skaarup, DF's gruppeformand. Han var med til at forhandle aftalen hjem.

Han havde gerne set nogle konkrete tal. Men han er overbevist om, at stramningerne får en mærkbar effekt.

- Vi håber, at ni ud af ti bliver hjemsendt i stedet for den nuværende situation, hvor ni ud af ti bliver i Danmark. Det er nødvendigt at knække den kurve.

- Vores aftale sikrer, at vi får færre udlændinge ind og flere udlændinge ud, siger Skaarup til Ritzau.

Ifølge Kristeligt Dagblad viser interne dokumenter fra forhandlingerne, at 17.000 herboende flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skønsmæssigt bliver omfattet af det nye selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, der udspringer af aftalen.

- En stor del af de 17.000 personer vil formentlig opleve, at de vil blive hjemsendt til deres hjemland, siger Skaarup.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Annonce