Annonce
Udland

Efter års søgen er historisk slaveskib fundet i flod i USA

Str/Ritzau Scanpix
Skibet "Clotilda" sejlede i mange år slaver fra Afrika til USA. Nu er skibsvraget fundet i Alabama River.

Det sidst kendte skib, der bragte slaver fra Afrika til USA, er efter års søgen fundet i en flod i den amerikanske delstat Alabama.

Det oplyser Alabama Historical Kommission (AHK) på Facebook.

Fundet af "Clotilda" er resultatet af en "årelang videnskabelig eftersøgning", oplyser kommissionen.

- Efterkommere af overlevende fra "Clotilda" har i generationer drømt om dette øjeblik. Vi er meget glade for at kunne fortælle, at deres drøm endelig er gået i opfyldelse, udtaler direktør i AKH Lisa Demetropoulos Jones til magasinet National Geographic.

"Clotilda" sejlede i al hemmelighed slaver fra Afrika til USA. Det fortsatte, årtier efter at Kongressen i USA i 1807 havde forbudt al import af slaver.

Historikere vurderer, at skibet blev sænket med vilje for at skjule beviser om slavehandel for mere end 160 år siden.

Det blev fundet på bunden af Alabama River.

- Opdagelsen af "Clotilda" kaster nyt lys over et glemt kapitel af amerikansk historie, siger arkæolog Fredrik Hiebert til National Geographic, der var først med historien.

Op mod 390.000 slaver vurderes at være sejlet fra Afrika til USA fra starten af 1600-tallet til 1860. Tusinder af skibe var ifølge National Geographic involveret i slavehandlen, men kun få skibsvrag er blevet fundet.

I 1860 bragte "Clotilda" 110 mænd, kvinder og børn fra et ukendt sted i Afrika til Alabama. Det fremgår af bogen "Drømme om Afrika i Alabama" fra 2007, der bygger på vidnebyrd fra slavehandlere og slavere.

Tre år senere - i 1863 - offentliggjorde den daværende præsident, Abraham Lincoln, Emancipationserklæringen, en præsidentiel ordre, der frigav slaver i delstater, der deltog i oprøret mod den amerikanske forbundsregering.

I 1937 døde Sally Smith, der kom til USA som slave, da hun var barn. Hun blev fragtet fra Afrika med "Clotilda". Det fortæller forsker Hannah Durkin fra Newcastle University i Storbritannien til nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce