Annonce
Varde

Efter årtiers kamp: Regeringen vil udvide Rute 11 mellem Varde og Korskro

Hovedvej 11 mellem Varde og Korskro vil med stor sandsynlighed blive udvidet til en 2+1 vej, ligesom der anlægges en cykelsti. Foto: Henrik Reintoft
Regeringen vil sætte 400 millioner kroner af til en udvidelse af rute 11 mellem Varde og Korskro. Den forrige VLAK-regering besluttede det samme, hvorfor der nu er et massivt flertal bag planerne.

Varde/Esbjerg: Som en del af regeringens udspil til en ny trafikplan for hele Danmark, så er der også tænkt på Varde. Regeringen vil sætte 400 millioner kroner af til en udvidelse af rute 11 mellem Varde og Korskro. Da den forrige VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti i marts 2019 indgik en aftale om det samme, så er der nu et massivt flertal i Folketinget bag planerne.


Det er vigtigt for det lokale erhvervsliv, og det er afgørende for turistbranchen, der i Varde og op langs hele Vestkysten er afhængig af, at turisterne kan komme frem og tilbage til destinationerne.

Finansordfører Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet


Og det glæder om noget folketingsmedlem og finansordfører for Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, der som ansat i Varde Kommune selv arbejdede med at få en udvidelse igennem. Et ønske, som efterhånden har flere årtier på bagen.

- Hænderne er helt oppe over hovedet i dag. Så jeg er meget glad for og tilfreds med, at udvidelse er med i vores udspil. Det er vigtigt for alle de lokale, der bruger vejen til og fra arbejde. Det er vigtigt for det lokale erhvervsliv, og det er afgørende for turistbranchen, der i Varde og op langs hele Vestkysten er afhængig af, at turisterne kan komme frem og tilbage til destinationerne, siger Christian Rabjerg Madsen.

Annonce

Cykelsti

Der er også tænkt på de bløde trafikanter, hvorfor en cykelsti er en del af projektet.

- En cykelsti medtænkes, fordi vi med udvidelsen undgår mange farlige situationer i forbindelse med kø-kørsel om lørdagen, når der er skiftedag i sommerhusene ved Vestkysten, siger Christian Rabejrg Madsen.

Finansordfører Christian Rabjerg Madsen (S) glæder sig meget over, at en udvidelse af rute 11 mellem Korskro og Varde nu er tæt på en realitet. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Sejren har mange fædre, mens nederlaget er faderløst. Og der er især to sejrherrer, som han vil rose.

- Jeg vil gerne takke byrådet og særligt borgmester Erik Buhl (V) og gruppeformand Søren Laulund (S) for samarbejdet og for i mange år at have kæmpet for en udvidelse af rute 11. Det har krævet en hård og vedholdende indsats, siger Christian Rabjerg Madsen.

Forundersøgelse

Forundersøgelsen skal afdække mulighederne for at udvide den ni kilometer lange strækning mellem Varde og Korskro til en 2+1 vej og etablere cykelsti for derved at forbedre trafikafviklingen og trafiksikkerheden for både bilister og cyklister.

Der er sat 400 millioner kroner af til udvidelse af strækningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

En af Esbjergs rigeste familier vil bygge nyt sportsanlæg på historisk grund

Billund

Mellem 25 og 35 hektar berørt af hedebrand: - Vi har været begunstiget af vejret

Annonce