Annonce
Sydjylland

Efter økonomisk rygstød: Nu håber Esbjerg-center at tiltrække unge forskere

Ifølge stedfortrædende centerleder Gunnar Lind Haase Svendsen har Center for Landdistriktsforskning været gode til at skaffe alternativ finansiering i perioden, hvor Center for Landdistriktsforskning har været uden fast bevilling. Arkivfoto: Søren Gylling
Den nye millionbevilling til Center for Landdistriktsforskning kan bidrage til at tiltrække en ny generation af forskere på landdistriktsområdet, mener stedfortrædende centerleder Gunnar Lind Haase Svendsen.
Annonce

Millionstøtte: Forskerne på Center for Landdistriktsforskning åndede lettet op, da det tirsdag morgen stod klart, at politikerne på Christiansborg havde besluttet at tilbageføre en bevilling på 1,5 millioner kroner.

Dels er midlerne med til at sikre ro og stabilitet omkring forskningen, og ikke mindst kan pengene bidrage til at trække unge kræfter til, understreger Gunnar Lind Haase Svendsen, der vikarierer som centerleder for Egon Noe.

- Vi trænger simpelthen til at få bygget en ny generation af landdistriktsforskere op, for vi andre er ved at være lidt grå i toppen. Vi kan bruge nogle af pengene på at engagere nye studerende, siger han og understreger, at det har været en ubehagelig periode for det lille forskningscenter, siden VLAK-regeringen konkurrenceudsatte centerets faste bevilling på to millioner kroner i 2017.

- Vi får ikke så mange studerende som de store byer, og det kan være svært rent økonomisk at overleve her i Esbjerg. Det betyder rigtig meget økonomisk for instituttet, at centeret får en finansiering. Vi føler os bedre rustet, siger han.

Da VLAK-regeringen konkurrenceudsatte den tidligere bevilling fik det centerets ledelse til at frygte lukning, men ifølge Gunnar Lind Haase Svendsen har Center for Landdistriktsforskning været "overraskende" gode til selv at skaffe finansiering i den mellemliggende periode. Derfor tager han det roligt, at den nye bevilling kun lyder på 1,5 millioner kroner.

- Den sidste del skal det nok lykkes at finde andre steder. Det er fair, at andre også har en chance, siger han med henvisning til, at aftaleparterne har sat 1,4 millioner kroner i fri konkurrence.

Sagen kort

  • Siden 2001 har Center for Landdistriktsforskning forsket i de udfordringer og problemstillinger, som præger landets yderområder.
  • I 2017 fjernede daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) en årlig støtte på to millioner kroner med virkning fra 2018, fordi regeringen ville konkurrenceudsætte forskningen på landdistrikter.
  • Det fik ledelsen på Center for Landdistriktsforskning til at frygte lukning.
  • I 11. time stillede Christian Rabjerg Madsen (S) sammen med to partifæller et modforslag om at bevare bevilling. Det blev dog nedstemt med Dansk Folkeparti som tungen på vægtskålen.
  • Nu har et bredt flertal besluttet at give centret en ny bevillling på 1,5 millioner kroner.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

Strandkoncerter udskydes: 'Vigtigt at begrænse smittespredning i en fart'

Annonce