Annonce
Sydjylland

Efter 10 års forbud: Nu skal der igen fiskes blåmuslinger i Vadehavet

Det er endnu usikkert, hvor store mængder blåmuslinger, det bliver tilladt at fiske i Vadehavet. Minister for fiskeri Eva Kjer Hansen (V) håber at have et svar inden sommerferien. Arkivfoto
Minister for fiskeri, Eva Kjer Hansen (V), åbner nu op for, at der igen skal kunne fiskes blåmuslinger i Vadehavet. En ny rapport viser nemlig, at der er omkring 78.500 tons blåmuslinger i området.

Vadehavet: Siden 2008 har det været forbudt at fiske efter blåmuslinger i Vadehavet, men det skal der nu laves om på.

Sådan lyder det fra minister for fiskeri, Eva Kjer Hansen (V), efter en ny rapport fra DTU Aqua viser, at der er rigeligt af den delikate spise i de sandede banker.

I rapporten vurderes det mere præcist, at der lige nu er 78.500 tons blåmuslinger i Vadehavet i området mellem den jyske vestkyst, Fanø, Mandø og Rømø. Der findes ikke direkte sammenlignelige tal fra tidligere, men det vurderes, at det er en væsentlig fremgang, og at der nu er nok til både fiskere og fugle.

- Der er rigtigt positivt, at vi ser denne fremgang i antallet af muslinger. Det ser derfor ud til, at vi kan åbne op for blåmuslingefiskeri igen, siger Eva Kjer Hansen.

Annonce

Tallene i rapporten

Så mange muslinger og østers vurderes der at være i det danske Vadehavsområde:

  • Blåmuslinger: 78.500 tons
  • Stillehavsøsters: 72.000 tons
  • Hjertemuslinger: 2000 tons (i udvalgte områder omkring Esbjerg)

I rapporten fremgår det, at der ikke findes sammenlignelige tal omkring bestanden af blåmuslinger, og hvor meget der skal afsættes til de muslingespisende fugle. Men man konkluderer, at størrelsen af bestanden af blåmuslinger er betydeligt over det niveau, der lukkede fiskeriet i 2008.

Måske klar til sommer

Forbuddet mod blåmuslingefiskeri i Vadehavet, der lige nu er gældende, blev indført af hensyn til fuglelivet i området.

Blåmuslinger er nemlig fødegrundlag for flere fuglearter, og derfor vil fiskeriet formentlig ikke blive givet helt frit. I rapporten foreslås det, at der kan oprettes delområder, så nogle områder vil være reserveret til fiskeri, mens andre områder fortsat vil være forbeholdt fugle.

Det forslag vil ministeren se nærmere på.

- Udgangspunktet er selvfølgelig at tage hensyn til naturen i Vadehavet. Nu skal eksperter afklare, hvor meget der kan reserveres til fiskere, og hvor meget der skal være til fuglene, siger hun og tilføjer, at der gerne skulle være en konklusion klar inden sommerferien, så fiskeriet kan påbegyndes.

Vil en fisker, der så starter blåmuslingefiskeri op, kunne vide sig sikker på, at der ikke kommer et forbud igen?

- Jeg kan ikke fjerne risikoen for, at det bliver lukket igen. Det er naturens gang, det kommer an på.

- Meget snævre interesser

Trods ministerens forsikringer om at tage hensyn til Vadehavet, stiller Socialdemokratiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen sig skeptisk over for blåmuslingefiskeri i området.

- Vadehavet er den absolutte kronjuvel, når det kommer til det maritime Danmark. Det er et ekstremt følsomt og unikt område. Det skal vi ikke begynde at risikere ved at skrabe bunden efter blåmuslinger, siger han og tilføjer:

- Jeg mener, at det er nogle meget snævre interesser, hun her tilgodeser med fiskeriet, i forhold til at vi har noget natur, der er så unikt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Frivillige planter sponsorskov

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce