x
Annonce
Erhverv

Efter 11 år: Købmandsbutik giver igen overskud

For første gang i John Jørgensens tid som formand for Holbøl og Omegns Brugsforening - det har han været siden 2012 - giver den lokale købmandsbutik nu overskud. Butikken, som blev ændret fra en LokalBrugsen til en Let-Køb, har Svend Skjødt (i baggrunden) som købmand. Foto: Claus Thorsted
Discountbutikker og grænsehandel har ikke gjort det lettere at bevare dagligvarebutikker i de mindre bysamfund i Aabenraa Kommune, men det kan altså lade sig gøre. I Holbøl har man efter mange års venten vendt minus til plus.

Holbøl: Endelig. Det har i årevis været én lang kamp for overlevelse, og kampen vil formentlig fortsætte, men for første gang siden 2009 har købmandsbutikken i Holbøl lavet overskud. Et lys i mørket.

- Tallet er ikke helt endeligt endnu, men vi har haft et lille overskud. Et sted mellem 30.000 og 40.000 kroner. Det er fantastisk. Vi har lige lavet budget for 2020, og det ser også rigtig fint ud, siger John Jørgensen, der er formand for Holbøl og Omegns Brugsforening.

Efter 85 år og 51 dage som brugs i Coop-kæden blev butikken for snart to år siden omdannet til en Let-Køb-butik under Dagrofa.

- Vi havde det svært i starten, hvor vi skulle rydde en masse op, men ellers har det været rigtig fint. Nu går det kun fremad. Vi har jo en ny købmand i Svend (Skødt, red.), og det har betydet vildt meget. Mange kender ham også fra Kruså, hvor han havde SuperBest. Han er åben, venlig og kæmper som en vild, siger John Jørgensen.

Annonce
Jeg har det godt med at være her, fordi jeg godt kan lide kundekontakt. Den slags er der ikke tid til i Fakta.

Svend Skødt, købmand i Holbøl

Ros fra forgænger

Det er en begejstring, som også deles af Peter Hell, der nåede at være på lønningslisten i Brugsen i 41 år - heraf en stor del som uddeler.

- Svend Skødt er vellidt og yder en kæmpe indsats, lyder rosen fra Peter Hell, som var den seneste uddeler, der havde leveret et overskud.

Stemningen er simpelthen vendt, når det gælder den lokale dagligvarebutik.

- Folk er blevet mere positive og glæder sig til at komme herhen. Han (Svend Skødt, red.) snakker jo og er glad, siger formand John Jørgensen og tilføjer:

- Vi vil stadig gerne have en højere omsætning, og vi gør alt, hvad vi kan, for at få det derhen. Der kommer også flere og flere børnefamilier til byen.

Manden, der skal få den årlige omsætning på cirka seks millioner kroner til at vokse, er kommet hjem. Efter at have drevet supermarked med slagterafdeling og delikatesse i Kruså, er han via Kiwi og siden Fakta i Aabenraa landet tæt på hjembyen Kruså.

- Jeg er nok lidt af den gamle skole inden for dagligvarer. Jeg vil gerne snakke med kunderne og yde en god service. Det er mit ét og alt. Jeg får et godt forhold til kunderne, og de får et godt forhold til mig, siger Svend Skødt, som bebuder et udvidet sortiment og små justeringer i butikken i 2020.

Der er stor ros til købmand Svend Skødt. Ikke blot fra formand John Jørgensen, mens også fra Peter Hell, der er tidligere uddeler og var på lønningslisten i 41 i år i Brugsen i Holbøl. Foto: Claus Thorsted
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Sydjylland

Kongehuset aflyser alle arrangementer i forbindelse med Genforeningen

Annonce