Annonce
Vejen

Efter 122 år: Pengene er sluppet op

For 10 år siden var der store planer med den daværende Brørup Sparekasse, men finanskrisen vendte op og ned på projektet. Efter omtumlede år står huset stort set tomt tilbage, som et tavs vidne om en glorværdig fortid. Foto: Steen Rasmussen
Om en uge står den gamle sparekasse/bank i Søndergade i Brørup næsten øde hen. Foreløbigt har seks ansatte i forsikringsselskabet Alm. Brand arbejdsplads i bygningen, men det er uvist, hvor længe det fortsætter.
Annonce

BRØRUP: Landets første bank blev stiftet i København i 1756. Der skulle gå næsten halvandet hundrede år, før Brørup fik sit første pengeinstitut, nemlig Brørup Sparekasse, der åbnede i Søndergade i april 1898.

Men nu er det slut med kroner og ører i den gamle sparekasse. Helt slut.

Brørup Sparekasse fungerede i 112 år, men klarede ikke finanskrisen. Saxo Bank reddede pengeinstituttet fra en truende ruin og overtog stumperne i november 2010. Banken blev for få år siden overtaget af Alm. Brand Bank, som nu er solgt til Sydbank, som om en uge flytter de sidste fire medarbejdere til sin filial i Vejen.

Sydbank lukkede i øvrigt sin filial i Brørup for syv år siden.

Nu sidder der kun seks personer i den store sparekasse-bygning - seks ansatte i forsikringsselskabet Alm. Brand. Og hvor længe - eller kort - det varer, vides ikke.

- Måske lejer vi os ind her i bygningen, som nu ejes af Sydbank. Måske flytter vi Brørup-kontoret til vores kontor i Kolding eller Fredericia. Vi ved det ikke endnu, siger centerleder i Alm. Brand, Adam Hejjo.

Sydbanks planer med ejendommen er også uvis. Sydbanks områdedirektør Dennis Vibjerg oplyser, at banken i første række har fokus på kunder og ansatte. Der er derfor ikke truffet beslutninger, om bankbygningen skal lejes ud eller sælges.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Annonce