Annonce
Sønderborg

Efter 15 års kamp: Nu kommer der lys på Sønderborg Slot

Sådan så det ud, da Sønderborg Kommune fik lov til at sætte prøvebelysning op i august 2018. Arkivfoto: Kim Holm
På tirsdag går man i gang med at gøre klar til belysning på Sønderborg Slot. Det forventes tændt første gang i vinterferien 2022.

Sønderborg: I 15 år har lokalpolitikere og landspolitikere i Sønderborg Kommune arbejdet på at få sat lys på Sønderborg Slot. Siden 1200-tallet har slottet henlagt i et middelalderligt mørke om aftenen og natten. Men nu er der lys for enden af den mørke tunnel. Hvis alt går vel, kommer der lys på slottet i vinterferien 2022.

Det har dog været en meget langtrukken kamp for at få belyst turistattraktionen.

Slots- og Kulturstyrelsen og Sønderborg Kommune har haft mange møder om lys på slottet, og i april 2018 sagde styrelsen nej til belysning af slotsfacaden. Argumentet var blandt andet, at Sønderborg Slot historisk set aldrig har været belyst, og at det ikke er naturligt at sætte lys på fortidsminder.

Annonce

Prøvebelysning var god

I august 2018 fik Sønderborg Kommune dog lov til at sætte prøvebelysning op en enkelt aften. Efter forsøget blev Slots- og Kulturstyrelsen positiv overfor lys på det gamle slot.

Men først i august 2021 gav styrelsen Sønderborg Kommune dispensation til belysning på to af slottets facader. Det betyder, at der kommer belysning på facaden med hovedindgangen og facaden mod slotskajen.

Dispensationen betyder dog ikke, at Sønderborg Slot kan lade sig lyse op året rundt. Under to måneder i løbet af året har Sønderborg Kommune lov til at sætte lys på slottet. Det er nemlig vigtigt for styrelsen, at belysningen kun finder sted i begrænset omfang og inden for fastsatte tidsrammer.

De perioder, hvor det vil være muligt at tænde for facadebelysningen er december, vinterferien, efterårsferien samt otte andre dage.

Projektet koster 1,5 millioner kroner, hvoraf Sønderborg Kommune betaler 1,1 millioner, mens Museum Sønderjylland betaler resten.

På tirsdag begynder arbejdet med at gøre klar til belysningen, som efter planen skal være klar til at blive tændt for første gang i vinterferien 2022. Midt i januar 2022 forventes lysmasterne at blive sat op, og alt arbejdet skal være afsluttet med udgangen af januar.

Begrænset p-plads

Arbejdet betyder, at det bliver en lille smule sværere at finde en p-plads fra tirsdag den 30. november til og med fredag den 3. december på slotskajen og pladsen foran Sønderborg Slot. Her går entreprenøren i gang med at grave ud til ledninger, støbe fundament og gøre klar til lysmasterne.

Der er fortsat adgang til museet på Sønderborg Slot, som har normalt åbent.

Annonce
Sønderborg For abonnenter

70 år gammel skov er ulovlig: Træerne skal væk, men skoven får lov at overleve som krat

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Trist diskoteksejer om udsigt til lukning: - Vi havde ellers lige lagt åbningstiderne ud på Facebook for resten af måneden

Kolding For abonnenter

29-årig mor dømt for at tæve kæreste med ledning og stikke ham med kniv: Nu er parret kærester igen

Aabenraa

Efter et hårdt første leveår med nedlukninger og restriktioner: Restaurant får stor hæder i førende dansk spiseguide

Kolding

Sydøstjyllands Politi indfører nattelivszone for dømte personer i Kolding: Her må de ikke vise sig

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Erhverv For abonnenter

Prisbelønnet industrivirksomhed er gået konkurs: Nu skal den sælges til højestbydende for at redde arbejdspladser

Sønderborg

Socialdemokratiet har fordelt deres roller i det nye byråd

Esbjerg

Chaufførmangel, Brexit og covid-19 sender frisk fisk på skinner: Esbjerg-firma vil skære 40 procent af transporttiden

Coronasmitte kan igen sende børn hjem til onlineskole

Tønder For abonnenter

Politiet kommer: Nu er lokalerne til ny nærpolitistation fundet

Kultur For abonnenter

Han overtager ansvaret for Nicolai Bio: Thomas var engang Danmarks yngste biografdirektør

Sønderborg

Flere læger giver et stik mod covid-19: Se listen her

Annonce