Annonce
Esbjerg

Efter 17 dages eftersøgning: Gravhunden Hugo fundet i rævefælde

Denne fælde blev Hugos redning: Den var fyldt med hundelækkerier, som den halvandet år gamle dværggravhund ikke kunne modstå. Og nu er den glad tilbage hos sin ejer Pia og hendes datter Camilla. Og mor og datter er mindst lige så tudelykkelige. Privatfoto
Komave, hjortekød, laks og en tæve i løbetid fik Hugo til at gå i fælden. Den unge dværggravhund er hjemme hos sin ejer efter 17 dages strejfen rundt nord for Esbjerg.

Esbjerg: Gravhunden Hugo er hjemme. Han blev fanget i en rævefælde spækket med lækker hundemad tirsdag eftermiddag ved en minkfarm i Bryndum.

- Det er helt vildt. Jeg sad med nogle venner ude på Jensens Bøfhus og spiste, da der tikkede en masse billeder ind på min mobiltelefon fra vildkameraet ved fælden, fortæller Camilla Schmidt, datter af Hugos ejer, Pia.

- Jeg fløj op ad stolen og skreg: Er det ikke Hugo? Er det ikke den, der er gået i fælden?

Hun og vennerne blev hurtigt - næsten - sikre på, at det var gravhunden, som sad i buret. Og et telefonopkald til moderen, Pia Schmidt, udløste ny jubel.

Pia var på vej til Bryndum for at tjekke fælden, og da hun kom derud, sad Hugo ganske rigtig i fælden.

Annonce
Vi er alle samme glade, ja, vi tudede faktisk, da vi fandt ham.

Pia Schmidt fra familien, der ejer dværggravhunden Hugo

Glad for at være hjemme

Knap fem timer efter fælden var blevet stillet op, var der gevinst, og 17 dages ængstelse for familien Schmidt har nu fået en lykkelig udgang: Hugo er hjemme igen.

- Vi havde ikke regnet med, at det ville gå så hurtigt, fortæller Pia, som havde fået hjælp til at opstille fælden fra en bekendt, som har arbejdet med indfangning af hunde i otte år.

- Vi havde fyldt en masse god hundemad ind i buret: Kallun (indvolde, bl.a. komave), hjortekød, røget laks - alt sammen noget, som en hund kan lugte på lang afstand, fortæller Camilla. En tæve i løbetid havde også gået rundt om buret og markeret.

Hugo har under sin flugt ikke villet kendes ved sin ejer og familie. De flere gange forsøgte at indfange den. Men da den sad i fælden, blev den glad og ville ud til Pia.

- Han søger tryghed og følger i hælene på min mor, nu så alt er godt, fortæller Camilla Schmidt.

To tænder brækket

Familien er "mega taknemmelige" over, at Hugo er hjemme igen og stort set uskadt.

- Vi er alle samme glade, ja, vi tudede faktisk, da vi fandt ham, fortæller Pia.

Den halvanden år gamle dværggravhund løb væk lørdag den 22. juni, da den for første gang blev passet ude. Den strejfede omkring ved Forum nord for Esbjerg, hvor den blev ramt af en bil, men slap uden de større skader.

Han har brækket to tænder og fået nogle sår i hovedet, men ellers har han det fint. Hunden har dog tabt halvandent kilo, mens han har været væk.

En efterlysning af Hugo i Facebookgruppen "Efterlysning og fremlysning af dyr i Esbjerg og omegn" gav over 600 delinger og mange hundrede kommentarer samt direkte henvendelser.

Hugo kan godt være til sky og tilbageholdende. Mens den var løbet væk, ville den ikke komme hen til sin ejer, når de kørte ud for at indfange den. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce