Annonce
Aabenraa

Efter 25 år lægger Kristian an til et liv på den anden side af Sportscentrum

Igennem de seneste 25 år har Kristian Skjoldager kastet både sine timer og sine penge i Sportscentrum. De seneste otte år har han ejet det ene mand og skabt en forretning, der er klar til nye ejere. På et tidspunkt.
Annonce

Aabenraa: Noget af det værste for en mand som Kristian Skjoldager er konfirmationer og runde fødseldage. Ikke fordi han ikke hygger sig, men sådan nogle begivenheder kræver det umulige af ham. At sidde stille i mere end en halv time.

- Det har jeg virkelig svært ved, selv om jeg prøver. Men jeg tænker hele tiden på alle de ting, jeg kunne få lavet, siger han og slår et stort smil op.

Den drivkraft er årsagen til, at han efter 25 år som medejer af Sportscentrum og otte år som ejer stadig har skindet på næsen og endda en velsmurt forretning på hænderne, vurderer han selv.

- Havde du spurgt mig for 10 år siden, ville jeg nok havde solgt stedet til dig rigtigt, rigtigt billigt, men der er heldigvis sket meget siden, siger han.

Annonce

Totaloplevelse i spil

Inden finanskrisen trak bowlingbaner fulde huse, men med ét var de tider fordi. Mens nogle af Kristians Skjoldagers kollegaer rundt omkring i landet ventede på bedre tider, gjorde han selv noget andet. Som tidligere formand for Danske Bowlingcentre så han, at bowlingcentrenes gyldne dage var slut. Der skulle mere til, og således begyndte han at omdanne Sportscentrum til et multihus.

- Jeg kunne se, at folk ville have totaloplevelsen på den anden side af finanskrisen. Det var ikke nok at kaste med en kugle og drikke en fadbamse, og der skulle især mere fokus på børnene, siger Kristian Skjoldager.

Annonce

5 år på taget af Sportscentrum

Det er svært at fortælle historien om Kristian Skjoldager uden at fortælle historien om Sportscentum, for det har været omdrejningspunktet for hans hverdag de seneste 25 år, og der er ikke en afkrog af centret, som han ikke har haft fingrene i eller bygget op.

- Jeg er god til nogle ting, og en af dem er at skære helt ind til benet og holde mine omkostninger nede. Det har betydet meget, siger Kristian Skjoldager, der med en baggrund som radiomekaniker er en ferm altmuligmand og har lært et og andet gennem årene.

Sportscentrum er gennem årene blevet formet af Kristian Skjoldager, og med indvielsen af den nye laser tag-bane er han nået i mål med sit multihus. Foto: André Thorup

Ingen opgaver er for store, hvis de bliver taget i bidder, og den filosofi fik ham blandt andet til at skifte det fire tusind kvadratmeter store tag på Sportscentrum ene mand hen over en periode på fire år.

- Hvis jeg skulle nå alle de andre opgaver og drive centret samtidigt, så kunne jeg kun få tid til at skifte 1000 kvadratmeter om året, og så måtte det jo tage fire år, siger Kristian Skjoldager og tøver et øjeblik.

- Er du klar over, hvor meget tag det er? Det svarer til at skifte tag på otte parcelhuse hvert år i fire år, siger han og både griner og ryster på hovedet af sig selv.

Annonce

En halv million om året

Selv om han aldrig har manglet nogen til at holde ham til ilden, har han flere gange savnet en sparringspartner til udviklingen af Sportscentrum. Især markedsføring har voldt ham kvaler, og med de seneste års investeringer i minigolf, legeland og en laser tag-bane har han ofte brudt sit hoved med, hvordan han skulle komme ud med budskabet.

Kristian Skjoldager. Foto: André Thorup

- Et sted som Sportscentrum er jo egentlig for stort til Aabenraa by. Vi kan nå omkring 30.000 mennesker i oplandet og med en kvart million besøgende om året, er vi meget afhængige af vores tilbagevendende kunder, siger Kristian Skjoldager.

Han står selv forrest, når gæsterne kommer ind, og er opmærksom på, at ingen må have en dårlig oplevelse, for det er byen for lille til. Alle fire fastansatte medarbejdere inklusiv ham selv løser alle opgaver, og det betyder også, at han både står i køkkenet og skænker fadøl.

- Det skal til for at holde udgifterne nede, og jeg kan rigtig godt lide at snakke med kunderne. Jeg lever jo af at give dem en god oplevelse, siger Kristian  Skjoldager.

Annonce

Fysikken som 53-årig

Efter otte år som eneejer føler han, at Sportscentrum er tæt på at være i mål. Han har fået skabt det multihus, han satte sig for, og han trives. Til gengæld er alderen så småt begyndt at trykke, og han kan ikke længere slæbe fire tagplader op ad en stige ad gangen.

- Jeg kan stadig tage to, men det betyder, jeg skal nogle flere gange op og ned, siger han og griner, inden han anlægger en mere alvorlig mine.

- Det er faktisk svært for mig at mærke de fysiske begrænsninger, der er kommet på den anden side af de 50 år. Det har aldrig før været et problem, men det er desværre den vej, det går, siger Kristian Skjoldager.

Annonce

På vej mod et lønmodtagerjob

Det har for første gang fået ham til at tænke på, hvad der er på den anden side af Sportscentrum. For selvom hans pensionsopsparing ligger her, er den ikke stor nok til, at han kan lægge arbejdslivet på hylden som 53-årig.

- Jeg er meget glad for mit job og min hverdag, men jeg skal videre inden for den nærmeste fremtid, og jeg tror, jeg skal have mig et helt almindelig lønmodtagerarbejde for første gang i mit liv, siger Kristian Skjoldager.

Han har nemlig mange ting, han gerne vil dyrke noget mere. Hverdagen med sin kone i Kværs, gør det selv-projekter på deres nedlagte landbrug samt fiskeri og jagt med vennerne.

- I Sportscentrum går jeg rundt indenfor hele dagen, men når jeg er hjemme igen, kommer jeg kun ind for at spise. Mit liv er udenfor, og det kunne jeg godt tænke mig at dyrke noget mere på et tidspunkt, siger Kristian Skjoldager.


Jeg er meget glad for mit job og min hverdag, men jeg skal videre inden for den nærmeste fremtid.

Kristian Skjoldager


Kristian Skjoldager har hænderne godt skruet på, og gennem de seneste otte år har han ombygget stort set alle kroge af Sportscentrum.

De seneste år har Kristian Skjoldager kunnet mærke, at kroppen bliver ældre. Hovedet er ikke fuldt med, men ikke desto mindre har det fået ham til at overveje at sælge og søge nye græsgange om lønmodtager inden for den nærmeste fremtid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Trekantområdet

Kommunen strammer corona-skruen: Krav om mundbind eller visir på plejehjem og bosteder

Annonce