Annonce
Vejen

Efter aflyst gymnastiktræning: Logikken er forsvundet

De voksne gymnaster må lægge træningen på hylden for en stund, efter at der er kommet nye retningslinjer for, hvordan gymnastiktræning skal foregå. Arkivfoto: Dorthe Andresen
Det er ikke kun Rødding Gymnastikforening, der er uforstående overfor de nye retningslinjer for gymnastikken. Det er man også i DGI Sydvest.
Annonce

Rødding: Hos DGI Sydvest, som Rødding Gymnastikforening hører under, er der også stor undren over de nye retningslinjer.

- Der ligger nok lidt en kamp mellem to ministerier i det her. De første retningslinjer, som Kulturministeriet kom med for godt tre uger siden, havde vi efterlevet, og det kørte ude i foreningerne. Selvom det var besværligt, så kørte det. Det, vi så oplever nu, er, at Justitsministeriet har været inde over og trække nogle ting nedover det, fordi de synes, at det har været besværligt at vurdere, hvornår det er én forsamling, og hvornår det ikke er én forsamling. Så det giver ikke ret meget mening, siger Gitte Søndergård, der er idrætskonsultent ved DGI Sydvest. Hun fortsætter:

- Du må spille badminton i en gruppe, og du må stå ved siden af og lave gymnastik i en anden gruppe. Som om det smitter mindre, end hvis du laver gymnastik i to grupper ved siden af hinanden og laver det samme. Logikken er forsvundet.


Du må spille badminton i en gruppe, og du må stå ved siden af og lave gymnastik i en anden gruppe. Som om det smitter mindre end hvis du laver gymnastik i to grupper ved siden af hinanden og laver det samme. Logikken er forsvundet.

Gitte Søndergård, idrætskonsulent, DGI Sydvest


Gitte Søndergård fortæller, at DGI har forsøgt at forhindre de nye retningslinjer:

- Der sidder en taskforcegruppe i DGI og i de andre organisationer, som samlet arbejder omkring de her ting. Og de gør alt, hvad der står i deres magt for at ændre det her igen. De har også kæmpet så meget imod i sidste uge, men der har simpelthen ikke været noget at gøre denne gang. Så der bliver kæmpet med næb og klør. Vi ved godt, hvad det vil sige for foreningerne, at de ikke kan dyrke idræt, som de plejer. Det er rigtig ærgerligt.

Annonce

Ingen ved hvor længe

Gitte Søndergård kan godt forstå, at der er frustration ude i foreninger. Men hvor længe de nye retningslinjer gælder, kan hun ikke sige:

- Som det er lige nu, så gælder det lille forsamlingsforbud på ti i idrætten indtil den 22. november, der har vi heller ingenting fået at vide endnu, om man bibeholder det, eller man lemper det igen, eller hvad man gør. Så det er ikke nemt at være forening lige nu.

Det, der for både foreningerne og Gitte Søndergård virker uforståeligt, er, at de nye retningslinjer skulle fungere bedre end de tidligere.

- Det vil være meget nemmere, hvis vi kan se, at rent sundhedsmæssigt så giver det mere mening at gøre det på den her måde end på den anden, men den kan man bare ikke lige bruge den her gang, siger Gitte Søndergård.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Arbejdsbyrden blev for stor for lille købmand: - Når man kører grædende hjem fra arbejde hver dag, så er det på tide at sige stop

Indland

De første danskere kan potentielt blive vaccineret til januar

Annonce