Annonce
Haderslev

Efter afslag på gangvogn: S-politiker tager Josephines sag op

20-årige Josephine Wollbrink Leergaard har gennem 12 år gået til handicapridning i Revsø. Den multihandicappede unge kvinde kan også både stå og gå med lidt hjælp. Kommunen mente dog, at hun havde bedst af at blive i sin kørestol og gav derfor afslag på en gangvogn. Foto: Jacob Schultz
Byrådsmedlem Lone Ravn (S) vil have at vide, hvorfor den 20-årige multihandicappede Josephine Wollbrink Leergaard, der både kan gå og stå, fik afslag på en gangvogn. Kommunen begrunder afslaget med, at hun allerede har en kørestol, som hun har bedst af at blive siddende i.

Haderslev: Haderslev Kommunes afslag på en gangvogn til den 20-årige multihandicappede Josephine Wollbrink Leergaard, der både kan gå og stå med lidt hjælp, får konsekvenser. Næstformanden for byrådets voksenudvalg, Lone Ravn (S), vil tage sagen op på det næste møde i udvalget samt med direktøren for voksen- og handicapområdet.

- Jeg bliver ked af det. Det er da vigtigt, at hun kan holde sine funktioner ved lige samt kommer op at stå. Det er jo også med til at sikre, at hun undgår siddesår med mere, og kommunens økonomi må i hvert fald ikke være afgørende i vurderingen, siger Lone Ravn.

Haderslev Kommune skrev i sin begrundelse for afslaget, at Josephine Wollbrink Leergaard i forvejen har en kørestol og at det i øvrigt er bedre for hende at blive i den. Kommunen skrev endvidere, at hvis hun trænger til en anden stilling, kan hun tippes i kørestolen eller blive strakt ud i sengen. Ankestyrelsen stadfæstede senere afgørelsen.

- Det er meget formynderisk og er det værdigt, at man fratager Josephine muligheden for at bruge de evner, hun rent faktisk har og ikke følger anbefalingerne fra fagpersoner, spørger Josephine Wollbrink Leergaards mor, Ulla Wollbrink, der desuden finder det betænkeligt, at kommunen i sin revurdering af klagen sender én begrundelse til hendes datter og en anden til Ankestyrelsen.

Annonce

Det spurgte JV politikerne om

- I artiklen spørger moderen jer, om det er værdigt, at hendes multihandicappede datter, der kan gå og stå med lidt hjælp, får afslag på en gangvogn, der i øvrigt anbefales af kommunens egen fysioterapeut samt en professor med den begrundelse, at hun jo har bedst af at blive siddende i sin kørestol. Hvad siger I til det?

- I artiklen kalder moderen også kommunens handicappolitik for ”Kejserens nye klæder”. Er den det?

- Hvordan kan I som politikere sikre jer, at kommunen i sine afgørelser sikrer borgernes retskrav og retssikkerhed?

- Mener I, at økonomi spiller en rolle i afgørelser som den om Josephines gangvogn?

Skal gå et skridt videre

JydskeVestkysten har spurgt samtlige medlemmer af voksenudvalget om, hvad de siger til afslaget. Særligt i lyset af kommunens handicappolitik, hvor der står, at kommunen "...vil understøtte det enkelte menneskes bestræbelse på at søge sin personlige frihed – samtidig med at alle har ret til en værdig plads i samfundet, hvor man kan føle sig anerkendt."

Ud over Lone Ravn har kun Bent Iversen (SF) svaret. Han kender sagen, efter at han har været i kontakt med Ulla Wollbrink:

- Som politiker skal jeg ikke blande mig i enkeltsager. Jeg må dog sige, at jeg også undrede mig såre over afslaget. Men Ankestyrelsen bakkede jo op om beslutningen, siger Bent Iversen.

Han mener ikke, at økonomi spiller en rolle i afslaget, men peger på sagen om den nu afdøde Simone Hansen, som havde sclerose og som også oplevede problemer med at få den nødvendige hjælp:

- Disse sager kunne tyde på, at der er nogle sager, hvor rutinemæsssig faglig sagsbehandling ikke altid tager tilstrækkelig hensyn til et handicap, der stiller nogle helt særlige krav til støtte- og hjælpemidler. Jeg håber derfor, at visitationen drager lære af disse sager og i sådanne komplicerede sager går et skridt videre i vurderingen end en normal faglig vurdering kræver og lader enhver tvivl komme den ansøgende til gode. Foretager en empatisk og menneskelig vurdering, sagt lidt firkantet.

Økonomi går måske forud

På det seneste byrådsmøde blev borgerrådgiverens seneste årsrapport præsenteret. I rapporten peger borgerrådgiveren på, at økonomi tilsyneladende nogle gange går forud for en faglig vurdering på skoleområdet og indsatsplanen på beskæftigelsesområdet, som beskæftigelsesministeren nu også stiller spørgsmålstegn ved:

- På den baggrund er der måske grund til, at vi politikere har øget fokus på, at borgernes retssikkerhed bliver overholdt og at økonomi ikke overtrumfer faglige vurderinger og lovsikrede rettigheder, siger Bent Iversen.

Josephine Wollbrink Leergaard har trods kommunens afslag og Ankestyrelsens stadfæstelse fået sin gangvogn. Efter to års kamp og en henvendelse til det Tværsektorielle Samarbejde i regionen, fik Josephine bevilget den gangvogn, der gør det muligt for hende at komme op at stå og gå, når hun er i aflastning eller i gang med sin uddannelse i Damhuset i Moltrup.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Haderslev

Den tandløse prisvinder

Annonce