Annonce
Erhverv

Efter afvist frieri: DSV lurer fortsat på opkøb

Jens Bjørn Andersen, topchef for transportgiganten DSV, kan konstatere, at selskabet i 2018 fik det bedste resultat nogensinde.

Transportselskabet DSV kan med et rekordstort overskud i hånden fortsætte jagten på opkøb.

Transportselskabet DSV havde fremgang i 2018, der bød på det bedste resultat i virksomhedens 43-årige historie.

DSV kommer ud af 2018 med et overskud på knap fire milliarder kroner. Det er en forbedring på omkring en milliard kroner fra året før.

DSV transporterer varer på landevejen, i luften og til søs og har desuden en forretning med at drive lagre for virksomheder.

I 2018 er omsætningen vokset til 79 milliarder kroner, men står det til DSV, skal den vokse markant i årene fremover.

Det kan blandt andet ske gennem opkøb, og i starten af januar bød DSV 26,5 milliarder kroner på den schweiziske rival Panalpina, hvilket i første omgang er blevet afvist.

DSV-direktør Jens Bjørn Andersen siger i en kommentar til regnskabet, at DSV fortsat kigger på opkøb, der kan styrke forretningen.

- I tråd med vores strategi kigger vi fortsat aktivt efter egnede opkøbsmuligheder, og vi er af den opfattelse, at de rette transaktioner kan skabe værdi for alle interessenter, siger han.

Flere iagttagere har spekuleret i, at Panalpinas afvisning er forhandlingstaktik og et håb om, at DSV er klar til hæve sit bud.

DSV blev stiftet i 1976, da ti vognmænd gik sammen under navnet De Sammensluttede Vognmænd.

Siden er selskabet vokset hastigt gennem årene i en kombination af vokseværk og opkøb.

Det seneste store opkøb var i 2016, hvor DSV købte det amerikanske selskab UTI Worldwide for 9,5 milliarder kroner.

Sidste år var DSV også klar til at købe den hollandske konkurrent Ceva, men efter flere forsøg måtte det danske selskab til sidst opgive.

DSV har mere end 47.000 ansatte på tværs af 75 lande i verden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

Genlæs liveblog: EfB taber 1-3 til FCK

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce